Foto: Aarhus Letbane

7 tip til at minimere offentlige gener ved etablering af ny infrastruktur 

VVM-redegørelser Insights

Det en kompleks opgave at klemme et stort infrastrukturprojekt ind i en by. Her er vores Top 7 tip til, hvordan man minimerer miljøpåvirkningen og generne for borgere og virksomheder, når man skal etablere en ny stor transportløsning i et tætbefolket område.

Som følge af stadigt tættere byområder, et stigende behov for øget passagerkapacitet og et globalt behov for at reducere CO₂-udledningen vokser interessen for at udvikle jernbaneløsninger i byområder.

Ifølge International Transport Forum, vil passagermobiliteten – svarende til den samlede mængde af individuelle rejser – stige med overvældende 200-300 % frem mod 2050. Med andre ord er der et enormt behov for mobilitetsløsninger, såsom nye metrolinjer, for at skabe tilstrækkelig transportkapacitet til det stigende antal mennesker i byerne.

Ikke overraskende er det en kompleks opgave at klemme et stort infrastrukturprojekt ind i et tætbefolket byområde. 

For det første skal man være omhyggelig med ikke at forvolde skade på bygninger over jorden, når man borer tunneller.

Inden man kan sænke tunnelboremaskinerne ned under jorden, er det vigtigt at finde ud af, hvad der allerede findes i undergrunden – og planlægge anlægsarbejdet derefter.

Indimellem tager kompleksiteten overhånd, og man ender i en situation, hvor man åbenlyst må konkludere, at hele projektet kunne have været bedre organiseret. Det vigtige er dog, at man har taget ved lære af processen, når man påbegynder nye projekter.

Baseret på vores erfaringer med store infrastrukturprojekter kommer her vores Top 7 tip til, hvordan man minimerer miljøpåvirkningen og generne for borgere og virksomheder.

1. Analyser miljø- og planlovgivningen

Det er grundlaget for, hvornår og hvordan arbejdet kan tilrettelægges. Der kan for eksempel være høringer, der skal være gennemført eller tilladelser, der skal være indhentet, før arbejdet kan gå i gang.

2. Ekspropriation?

Arbejdet må ikke gå i gang, før rettighederne til områderne er på plads. Hvis myndighederne gør krav på private områder for at skabe plads til byggeriet, kræver det mange steder en lovhjemmel f.eks. en anlægslov. En sådan proces kan tage lang tid. I Danmark skal der typisk beregnes 1-1,5 år til at gennemføre en ekspropriationsproces.

3. Hvordan vil det kommende byggeri påvirke omgivelserne?

Hver enkelt byggefase kan have forskellig betydning for omgivelserne. Det kan være i forhold til brandredningsforhold for naboejendomme, omlægning af adgangsveje til boliger, omlægning af busruter og trafikomlægning i øvrigt. Eksempelvis blev der ved anlæggelsen af Københavns Metros Cityring udskiftet i alt 80-90 trafiklys, mens 30 buslinjer blev omdirigeret, og 12.000 m³ jord blev analyseret og undersøgt af arkæologer for at sikre historiske skatte.

4. Kend dine naboer

Kendskab til omgivelserne er afgørende for den optimale planlægning af arbejdet. Ligger byggepladsen i et erhvervsområde, kan der være mindre behov for at begrænse de støjende arbejder, men omvendt kan der være virksomheder med særligt følsomt udstyr, der f.eks. har det svært med vibrationer. I andre områder er der måske skoler og gymnasier. Her kan det - ikke mindst i eksamensperioder - være hensigtsmæssigt at undgå støjende arbejder.

5. Krav på kompensation eller genhusning?

I beboelsesområder kan naboer have krav på genhusning eller kompensation p.g.a. støj fra byggeriet. Det kan være en stor udgift i anlægsprojekter i tætbefolkede områder. Lav derfor en indgående analyse af omfanget af støjniveauer, perioder for de mest støjende arbejder og antal husstande. Kan det svare sig at afværge støjgener? F.eks. ved at installere støjreducerende vinduer mv. i de omkringliggende boliger, eller skal der stilles særlige krav til entreprenørerne, så de støjende byggeperioder begrænses?

6. Udarbejd en plan for håndtering af støj og vibrationer

Lav en plan, der sammenfatter, hvor meget omgivelserne kan forvente at blive påvirket, hvad man har planlagt at gøre for at minimere generne, og hvordan man vil håndtere eventuelle uoverensstemmelser. Planen giver et godt udgangspunkt for samarbejdet med myndighederne og er et stærkt værktøj i dialogen med naboerne.

7. Vær ærlig

Uanset hvor mange forebyggende tiltag, man laver, eller hvor meget man planlægger, kan gener for omgivelserne ikke undgås helt, når man skal gennemføre et stort infrastrukturprojekt på meget lidt plads. Vær ærlig om dette i dialogen med offentlige myndigheder og andre vigtige interessenter.

...

Det er en kompliceret opgave at gøre plads til et stort infrastrukturprojekt i et tætbefolket byområde. Vores påstand er ikke, at ovenstående råd kan eliminere gener og klager. Men de er vigtige redskaber til at reducere omfanget, når arbejdet først er i gang.

Kontakt

Jesper Jørgensen
Project Manager
Land Administration, Denmark

Tel: +45 24201202

MØD Jesper Jørgensen

Samarbejdet med andre faggrupper for at opnå de bedste løsninger for kunden er noget af det bedste og mest spændende ved mit arbejde.

At få et stort tværfagligt projekt til at lykkedes – fra ide til udførsel. Det er det, der driver mig.

Jeg har igennem de sidste 15 år haft forskellige roller på større infrastrukturprojekter.

I dag er jeg projektleder for areal- og rettighedserhvervelse på Ring 3 Letbaneprojektet og de forskellige metroprojekter som udføres i København.

Kontakt

Louise Rebien Villefrance
Vice President
Environment, Health and Safety, Denmark

Tel: +45 41768149

MØD Louise Rebien Villefrance

Jeg troede egentlig jeg skulle projektere byggerier, men efter at have færdiggjort studierne, fik jeg øjnene op for de spændende udfordringer, der er med støj i det eksterne miljø.

Det har jeg beskæftiget med i over 20 år.

Nu er jeg så heldig at lede en afdeling, der favner mange ydelser inden for miljø og arbejdsmiljø