Bæredygtig byudvikling kræver trafikløsninger - både under og over jorden

Der er altid et behov for bæredygtig byudvikling, som er til gavn for mennesker, økonomi og miljø. Når vi forstår værdien af grønne byrum, kan vi undgå at kortslutte udviklingen af vores byer. Sådan gør vi det. 

I øjeblikket lever mere end halvdelen af jordens befolkning i byer. I de kommende 30 år vil den voksende befolkning kræve bæredygtig byplanlægning og udvikling af nye byområder for at kunne huse yderligere 3 milliarder mennesker.

Den eksplosive befolkningstilvækst vil skabe udfordringer såsom inddæmning af trafiktæthed, hvilket koster samfundet milliarder, og udformning af en infrastruktur, som muliggør mobilitet og adgang til grønne byrum for alle borgere.

Disse udfordringer kræver langsigtede, sammenhængende infrastrukturløsninger, som gør mere end blot at sikre, at trafikken flyder gnidningsløst. Løsningerne skal tage hensyn til klimaforandringer og muliggøre en byudvikling, som støtter byboernes sundhed og velvære i lyset af et stigende befolkningspres. Og de skal gøre det på en økonomisk ansvarlig måde.

Skab plads til bilerne — under jorden

Flere store byer har allerede adresseret disse udfordringer og investeret i nye, imødekommende byrum.

Eksempelvis har Madrid afsluttet et omfattende infrastrukturprojekt, Madrid Rio M30. Her er et nedslidt og stærkt trafikeret byområde langs med floden blevet omdannet til en familievenlig park. Den tidligere intense trafik er blevet flyttet ned under jorden i et 43 kilometer langt tunnelsystem. Derudover er der bygget flere metrolinjer for at aflaste byens tætte trafik. I Madrid har det ligesom i adskillige andre byer været muligt at flytte folk til andre former for transport uden at fjerne biltrafikken.

I Oslo er den sydlige ringvej blevet omdannet til en tunnel på tværs af havnen (Bjørvika). Det har skabt et rekreativt område langs med kanten af havnen. Dette har skabt en unik forbindelse mellem byen og vandet til glæde for mange.

På samme måde i Stockholm hvor den nye nordlige ringvej under jorden har skabt et rekreativt område nord for ringvejen med forbindelse til byen syd for ringvejen. I øjeblikket omdirigerer Forbifart Stockholm trafik vest for byen i et mere end 20 kilometer langt tunnelsystem, og den kommende østlige forbindelsestunnel vil fremme mobiliteten yderligere i den svenske hovedstad. 

Fælles for disse projekter er erkendelsen af, at investeringer i tunneler – og indførelsen af brugerbetaling for at indtjene investeringen – har forbedret trafikforholdene og skabt nogle vidunderligt attraktive parker og byrum, hvor mennesker kan mødes med deres medborgere under åben himmel.

Tunneler har forbedret trafikforholdene og skabt nogle vidunderligt attraktive parker og byrum, hvor mennesker kan mødes med deres medborgere under åben himmel.
Tommy Olsen Project director, COWI

Byudvikling: ER DET INVESTERINGERNE VÆRD?

I København er der også kommet fart i byudviklingen med Metro Cityringen, tilføjelse af 17 nye metrostationer og byrum, en ny jernbanestrækning København-Ringsted samt anlæg af Nordhavnsvejen med den efterfølgende udvidelse af Nordhavn-tunnelen til Nordhavn. Disse store infrastrukturprojekter skaber en bedre ramme for mobilitet samt nye og spændende byrum.

Sikring af en bæredygtig byudvikling konfronteres imidlertid med hindringer i byer rundt omkring i verden. En stor udfordring er, at investering i grønne rum sjældent er rentable ifølge de traditionelle socioøkonomiske modeller. Dette gælder især, når der skabes rum ved at bygge trafiktunneler, hvilket i stigende grad ses som den mest effektive måde at skabe albuerum til borgerne på, efterhånden som der flytter flere mennesker til byerne.

I en tid med intensiveret kamp om offentlige ressourcer, politisk modstand mod brugerbetaling i nogle lande og frontlinje-cost-benefit-analyser viser vores erfaringer, at store investeringer i grøn byudvikling ofte er dødsdømt, inden de overhovedet bliver iværksat.

De relevante spørgsmål er: Hvilken værdi kan grønne rum tillægges? Har byboere, som dyrker motion i parkerne og andre grønne områder færre sundhedsproblemer, og udgør de således en mindre byrde for sundhedssystemet? Forbedrer det menneskers trivsel at erstatte grå beton med mere æstetisk tiltalende omgivelser? Vil børn lege oftere med andre børn i parkerne i stedet for at sidde derhjemme alene med elektroniske apparater? Har dette en socioøkonomisk værdi?

Der er mange spørgsmål, men meget få svar, hvilket simpelthen skyldes det forhold, at der mangler forskning og værktøjer på dette område. Når det eksempelvis handler om de blå elementer i en by, dvs. investeringer i klimatilpasning, kan vi konstatere, at vurderingerne stiger, fordi investeringerne sammenlignes med de enorme pengebeløb, som forsikringsselskaberne vil skulle betale for oversvømmelsesskader og andre ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne.

Risikoen er, at samfundsmæssige investeringer ikke høster fordelene ved grøn infrastruktur, fordi den økonomiske vurderingsmetode er ufuldstændig.  
Michael Knørr Skov Vice president, COWI
Da der mangler en tilsvarende vurderingsmetode på byudviklingsområdet, er det svært at give beslutningstagerne tilstrækkelig dokumentation for omkostningerne og fordelene ved investeringer i tunneler, som giver plads til grøn infrastruktur. Risikoen er, at samfundsmæssige investeringer ikke høster fordelene, fordi den økonomiske vurderingsmetode er ufuldstændig.

Det handler om borgernes velbefindende

Bæredygtige løsninger skal omfatte økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Er det muligt at opnå bæredygtig byudvikling, som både tilvejebringer værdifulde grønne rum og løser trafiktætheden samt giver beskyttelse mod kraftige regnskyl og oversvømmelse som en del af klimatilpasningen. Det handler således om at give omfattende beslutningsstøtte til politikere, som styrer byudviklingen rundt om i verden.

Byerne tager allerede vigtige og progressive skridt i denne retning, men løbende gennemførelse af disse investeringer kræver langsigtet tænkning, plads til alle former for trafik - både eksisterende og fremtidige - samt inddragelse af borgernes krav om pulserende og attraktive bymiljøer.

Kontakt

Michael Knørr Skov
Vice President
Urban Planning and Transport, Denmark

Tel: +45 21194402

Kontakt

Tommy Olsen
Project Director
Tunnels and Underground Infrastructure, Denmark

Tel: +45 28431017

Mød Michael Knørr Skov

Jeg er civilingeniør inden for by- og trafikplanlægning med fokus på trafiktæthed og mobilitet.  

Trafiktætheden er et stigende problem i de fleste lande, og for at styrke beslutningsprocessen på dette område var jeg med i udviklingen af en metode til at beregne de socioøkonomiske omkostninger af trafikal trængsel og forsinkelser. Metoden er et stærkt værktøj til analyser af trafikpropper på store trafikårer, i korridorer og knudepunkter.

Jeg brænder for den fysiske udvikling af vores samfund og for at bidrage til velfunderede og bæredygtige beslutninger med henblik på at skabe mobilitet, stærk infrastruktur og byer, hvor det er godt at bo. 

Mød Tommy Olsen

Jeg har en baggrund inden for geoteknisk design og bygningsingeniørarbejde.  

Projektering og konstruktion er der, hvor idéerne og projekteringsarbejdet kommer til udtryk i den virkelige verden til gavn for vores samfund. Projektstyring kombinerer teknikken med ledelse, udvikling af projekter, mennesker og virksomhed. Dette og omsættelse af kundernes behov til klare mål og retning for de relevante designteams er det, der driver mig.  

Geoteknisk design er en af de mest komplekse og udfordrende tekniske fagområder, og det rummer en masse muligheder for en spændende international karriere. Jeg har arbejdet på projekter i Skandinavien, Storbritannien, Irland, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Tyrkiet, Qatar, Kina og Sydkorea.