Foto: Ivan Brodey
Digitalisering betyder, at hospitaler må gentænkes
23.01.2018 / Alvin Wehn
Store dataalgoritmer forsøger at løse kræftens gåde, og læger og sygeplejersker går væk fra papir til fordel for tablets. Med ny teknologi sætter samfundet nye mål for, hvordan man planlægger og etablerer fremtidens sundhedssystem. Men hvad er nøglen til fremtidens hospitaler?
Når man går ind ad døren til et af Norges nyeste hospitaler, Nye Østfold Sygehus, kunne man godt tro, man var på vej ind i en lufthavn.
Før "afgang" til aftalen med lægen skal man "tjekke ind" via den digitale skranke, hvorefter man får at vide, hvor man skal gå hen og hvordan man finder dertil.
Når man er færdig, opdaterer lægen ens digitale journal, så man kan få et fuldt overblik over sine medicinske oplysninger, og hvem der har været inde at kigge på dem.
Demografiske og digitale forandringer sætter skub i udviklingen
Sådan har det ikke altid været.
Mange af nutidens hospitaler blev bygget i 50'erne og 60'erne, længe før smartphones styrede os gennem dagligdagen.
Samtidig ældes befolkningen. I 2016 skrev Business Inside, at der i 2020 på globalt plan vil være flere over 65 end under 5 år.
Den ændrede alderssammensætning i befolkningen gør det nødvendigt at investere i mere effektiv og pålidelig sundhedspleje.
Norge er blandt de lande, der gør dette, og frem til 2020 vil der blive investeret 750 millioner NOK om måneden i hospitaler. Målet er at opfylde behovet for digitalisering, modernisering og øget kapacitet.
Sundhedssektoren ændrer sig, og det gør hospitalerne også. Hvordan påvirker denne hastige digitalisering så vores måde at planlægge og bygge hospitaler på?
Digitale værktøjer strømliner planlægningen
Hvad planlægning og byggeri angår, er digitale samarbejdsværktøjer, såsom avanceret brug af Building Information Modeling (BIM) og Virtual Design Construction (VDC), blevet nøglen til succes.
BIM-modeller til hospitaler har udviklet sig til komplekse værktøjer, som styrer omkostninger, produkter, brandsikkerhed og logistik samt alle områder af byggeriet.
Efter at det stod færdigt i 2015, blev Østfold Hospital af buildingSmart International kåret til det bedste openBIM-projekt.
Digitale samarbejdsværktøjer er blevet nøglen til succes.
Innovation og succes kræver, at grænserne hele tiden skubbes.
På hospitalet i Stavanger er de ved at bygge et særligt Virtual Reality-værelse. Her skal hospitalets interessenter kunne få en mere virkelighedsnær brugeroplevelse og give detaljeret feedback på tidlige stadier i planlægningen.
Formålet er at rydde misforståelser og fejl af vejen og sikre en mere effektiv byggeproces.
Papirløs planlægning og projektering
I Bergen på den norske vestkyst er COWI involveret i projekteringen af et nyt børnehospital. Dette projekt skubber grænserne endnu mere.
Hospitalet anvender en revolutionerende teknologi med mere end 1.000 m² vinduer med transparente solceller, og det bliver måske også verdens første hospital, hvor planlægningen og projekteringen er helt og holdent digital – dvs. papirløs.
Entreprenørerne bruger BIM-modellerne aktivt på byggepladserne. "BIM-kiosker" og tablets sikrer, at de hele tiden har adgang til opdaterede projektoplysninger.
4D-planlægning gør det muligt at føje opgaver til objekter i modellen og til projektets ressourcer, udstyr og materialer.
Dermed vil materialerne kunne spores, så man sikrer, at alle komponenter leveres til rette tid og sted.
Pålideligt Wi-Fi er et must
Det er klart for enhver, at moderne hospitaler er komplekse, men det kan være svært at forstå, hvor komplekse de faktisk er, når man kun ser tingene i det store perspektiv.
Så lad os kigge nærmere på Norges trådløse foregangsprojekt, Østfold Sygehus.
De 3.664 værelser dækker et areal på 85.500 m². 480 af værelserne er teknikrum, der kræver komplekse elektriske og tekniske løsninger.
I gamle dage indgik computere ikke i planlægningen, når man byggede hospitaler. Senere blev hospitalernes trådløse udstyr ombygget til brug for stationære pc'er.
Bygherren på Østfold Sygehus havde meget højere digitale målsætninger: Hele patientovervågningssystemet skulle være trådløst og fungere via mobile enheder. Personalets daglige funktioner går også lettere med smarte og trådløse enheder, og derfor er pålidelig Wi-Fi et must.
Trådløs patientovervågning
Teknikerne skulle finde ud af, hvordan de kunne skabe flere adgangspunkter til det trådløse netværk, samtidig med at frekvenserne ikke måtte forstyrre hinanden.
Klimavenlige BREEAM-klassificerede hospitaler gør opgaven endnu vanskeligere. De miljøvenlige bygninger har tykkere mure for at undgå varmetab, men det blokerer også for de trådløse signaler. Det samme gælder for vinduerne.
Men opgaven lykkedes. De løsninger, der blev fundet til Østfold Sygehus, gav mulighed for digital kommunikation mellem personale og patienter. Læger og sygeplejersker modtager nu nyheder og information om patienter på berøringsfølsomme skærme via et RPSM-system.
En patient med en sundhedsrisiko kan udstyres med en digital enhed, som alarmerer et overvågningssystem, hvis den opfanger forstyrrelser, f.eks. en unormal hjerterytme.
Personalet kan spore patienten med enheder, der lokaliserer den pågældende med en nøjagtighed på 5-10 m inden for bygningen.
Foto: Ivan Brodey
Teknologien sætter skub i udviklingen
Ingeniør- og byggeprojekterne udvikler sig hele tiden, men teknologivirksomhederne sætter også skub i udviklingen af fremtidens digitale sundhedspleje.
En af disse virksomheder er IBM, der på grundlag af store datamængder og komplekse algoritmer hjælper lægerne med at finde frem til den mest effektive behandling for den enkelte patient.
IBM's "Watson"-program kan læse 200 millioner sider tekst på tre sekunder – mere end en gennemsnitlig læge kan nå på et helt liv.
Ud fra de samlede data kan der i vanskelige kræfttilfælde stilles en diagnose meget hurtigere, end lægerne kan stille den, og programmet er altid ajour med den nyeste forskning.
Virtuelle undersøgelseslokaler
Flere selskaber har også testet algoritmer, der har vist sit at være lige så gode som lægerne til at identificere kræft ud fra røntgenbilleder og MR-scanninger, så algoritmerne er de perfekte hjælpere.
I de tyndt befolkede områder i det centrale Norge er der iværksat et pilotprojekt med virtuelle undersøgelseslokaler.
Dermed kan sygeplejersker og praktiserende læger være med til at træffe beslutningerne, og sundhedsdata kan udveksles sømløst med centralsygehuse, så den medicinske ekspertise bredes ud.
Disse teknologier kan være nogle af løsningerne på fremtidens arbejdskraftmangel, samtidig med at de giver ældre mulighed for at blive længere i eget hjem og holde sig raske.
"Watson" kan læse 200 millioner sider tekst på tre sekunder – mere end en gennemsnitlig læge kan nå på et helt liv.
Nøglen til fremtidens hospitaler
I takt med at de digitale beslutningsværktøjers algoritmer hele tiden forbedres, og kunstig intelligens bliver mainstream i sundhedssektoren, bliver vi naturligvis endnu mere afhængige af it.
At undgå systemnedbrud bliver et spørgsmål om liv og død. Grundig it-planlægning og analyse af datacentrenes uafhængighed, sikkerhed og redundans er afgørende.
Hospitalerne digitaliseres i et hidtil uset tempo. Men heldigvis kan teknikerne følge med.
Deres tætte samarbejde med de mest ambitiøse kunder og hospitalsudviklere, som hele tiden skubber grænserne for det mulige, er nøglen til fremtidens hospitaler.
MØD EKSPERTEN
Jeg er bygningsingeniør og ekspert i hospitaler og sundhedsbygninger.
I 2003 vandt vi opgaven med at projektere en klinikbygning på 100.000 m² til Skt. Olavs Hospital i Norge.
Det vakte min nysgerrighed. Jeg syntes, det var spændende at arbejde sammen med så mange eksperter med så forskellige kompetencer på yderst komplekse projekter.
Hospitaler er nogle af de mest komplekse projekter på landjorden.
