FORBEDREDE BEREGNINGSMODELLER GIVER MILJØVEJLEDNING TIL BYUDVIKLINGSPROJEKTER

25.09.2019 / Marie Haeger-Eugensson

Som følge af klimaforandringer og urbanisering bliver faktorer, der vedrører vindhastighed, temperatur, luftkvalitet og støj, stadig vigtigere i forbindelse med planlægning af nye forstæder, industriområder og bygninger. Heldigvis udvikler beregningsmodellerne for disse faktorer sig hele tiden til fordel for både miljø og budgetter.

Det plejede at være sådan, at en byudvikler måske først opdagede, at miljøet var for støjfyldt eller blæsende, når byggeriet allerede var i gang, og så var det for sent. I dag foretages der ofte vurderinger af luft, støj og klima på et tidligt stadie i projektet, og efterhånden som beregningsmodellerne udvikler sig, bliver det lettere at anvende denne viden.

Ved hjælp af avancerede 3D-beregningsmodeller kan vi komme på banen i den tidlige planlægnings- og designfase og vise, at et område vil blive udsat for høje koncentrationer af miljøskadelige stoffer. Når dette sker, er det muligt at foreslå ændringer og således forhindre sene afbrydelser af arbejdet og/eller ændring af byggeprocesser, der får omkostningerne til at stige.

Én type af foranstaltning kunne være at bygge højere. Vi ved, at høje bygninger fremkalder højere vindhastigheder i terrænhøjde, hvilket kan være med til at blæse miljøskadelige stoffer væk. En anden fremgangsmåde, man kan anvende, er beplantning, hvor vi ofte samarbejder med landskabsarkitekter.

KRAFTIG PÅVIRKNING FRA STØJ OG LUFTFORURENING

Påvirkning fra støj og luftforurening af eksisterende eller fremtidige bygninger eller infrastrukturprojekter øger behovet for undersøgelser.

I byer som Göteborg og Stockholm i Sverige foregår mange af de nye byggeprojekter i områder, der ikke tidligere, af forskellige årsager, blev udnyttet. Her er der ofte en stor påvirkning fra både støj og luftforurening, hvilket er årsagen til, at behovet for denne type undersøgelse er steget og skal tages i betragtning i forbindelse med byplanlægning.

I forbindelse med f.eks. byggeriet af Västlänken i Göteborg og Östlänken uden for Stockholm i Sverige skal både luftkvalitet (partikel- og støvdannelse) og støj undersøges. For at kunne vide, hvornår disse skal undersøges nærmere, har vi kørt et R&D-projekt og udarbejdet retningslinjer på vegne af den svenske transportmyndighed for at kunne komme med anbefalinger som f.eks. at afbryde enhver form for byggearbejde under visse vejrforhold for ikke at øge partikelkoncentrationen for meget.

KLIMAFORANDRINGER PÅVIRKER BYGGEINDUSTRIEN

Med hensyn til fremtidige forandringer har vi i et stykke tid vidst, at vi kan forvente mere ekstremt vejr, hvilket betyder perioder med højere vandstand og længere og mere ekstreme perioder med varmt og koldt vejr. Ændringer i vandstanden har været drøftet i mange år, sikkert fordi de har store direkte konsekvenser for de samfundsmæssige funktioner og involverer store direkte omkostninger. Hyppigere perioder med hede har vist sig at påvirke menneskers helbred med flere dødsfald og flere hospitalsindlæggelser til følge.

Et ændret bymiljø i form af meget høje bygninger eller tæt byudvikling risikerer også at påvirke temperaturen i byen i endnu højere grad.

Da vi nu foretager sådanne større strukturelle ændringer af vores byområder, har vi en fantastisk mulighed for, via velgennemtænkt byplanlægning, at tage højde for effekten af udviklingen på det lokale klima, effekten af det fremtidige klima og måder, hvorpå vi kan sikre, at støj og luftkvalitet ikke forværres.

Et varmere klima kræver også, at byggebranchen tager højde for disse nye resultater, da de sandsynligvis vil påvirke omfanget af fremtidige behov for køling/opvarmning og på den måde også konstruktionen af bygninger.

Den fremtidige udbredelse af elbiler vil også ændre forudsætningerne. NOx-udledningen fra motorkøretøjer vil være meget lavere og vil i bedste fald blive reduceret til 0, men der forventes aktuelt ingen tilsvarende reduktion i partikelniveauet. For eksempel anslås det, at i Göteborg kommer 70 % af partiklerne i atmosfæren fra dækkenes slid på vejoverfladen, der hvirvles op i luften.

NYE RETNINGSLINJER FOR MODELLERING I ET BYMILJØ

Følgende vil sandsynligvis blive afgørende problemstillinger inden for fremtidig byplanlægning: Hvilke krav skal indgå i planlægningen af vores byer i fremtiden? Hvordan kan vi bedst håndtere virkningerne af klimaforandringer? Og hvilke faktorer vil komme i spil, efterhånden som vi ændrer de måder, hvorpå vi bevæger os rundt?

Heldigvis ser vi forbedringer i det miljømæssige modelleringsarbejde inden for flere områder. I 2019 vil den svenske miljøbeskyttelsesmyndighed for eksempel fremlægge retningslinjer for modellering i et bymiljø, som jeg har udarbejdet på Göteborg Universitet i samarbejde med Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI).