VANERNE SKAL BRYDES NU, FØR KONSEKVENSERNE BLIVER FOR STORE

For det koster, når vi fravælger den kollektive trafik til fordel for bilen. COWI har netop lavet en samfundsøkonomisk analyse for DI Transport, der med afsæt i 2020-tal viser, at hvis halvdelen af passagererne erstatter kollektive transportformer med bilen, så vil det koste næsten 10 mia. kr. i løbet af et år. Det skyldes især manglende billetindtægter og øget trængsel. Herudover vil en øget biltrafik give flere ulykker, negativ klimapåvirkning samt støj- og luftforurening. I beregningerne er fratrukket den bittersøde 'gevinst', at staten faktisk vil tjene cirka 4,5 mia. kr. på bl.a. skatter og afgifterne fra øget bilbrug inkl. mersalg af benzin og diesel. Sådan en udvikling vil for alvor være grøn omstilling i bakgear.

Jeg mener derfor, at de vigtigste opgaver, når vi nu skal videre efter corona, er:

• At genvinde tilliden til den kollektive trafik. Det kræver stor politisk og faglig opmærksomhed med retningslinjer, kommunikation og investeringer. Der er ikke plads nok på vejene til at bære mere persontransport – uanset om det er til pendling, erhvervsrejser eller fritidsformål. Både arbejdsgivere og arbejdstagere har brug for en stærk kollektiv trafik for at få forretning og arbejdsliv til at hænge sammen.

• At få tegnet og vedtaget den længe savnede investeringsplan for mobiliteten i Danmark med sigte på de kommende 10-15 års investeringer i bedre og mere grønne trafikløsninger. En plan, der tager afsæt i, hvordan vi gerne vil udvikle vores samfund og byer, og tænker på tværs af det samlede transportsystem; løfter den kollektive trafik, mindsker trængslen og tænker i nye bæredygtige energiformer.

• At fortsætte med at udnytte data og digitale løsninger, der allerede nu giver os bedre muligheder end nogensinde for at følge trafikafviklingen og sætte ind med trafikinformation, optimering af trafiksignaler, kapacitetsudnyttelse, oprydning efter hændelser mv.

• At følge udviklingen i hjemmearbejde og digitalt baseret samarbejde mellem virksomheder og kunder – indenrigs og internationalt. Den kan rokke ved transportmønstret; måske bliver spidsbelastningerne anderledes, og måske bliver brugen af infrastrukturen fordelt anderledes i løbet af døgnet. Forudsigelighed og effektivitet vil stadig være nøgleord for at lykkes på højt niveau, og det kan kræve endnu mere af samfundet at vænne sig til en ny rytme og at finde de løsninger, der bedst understøtter dette.

• At investere i forskning. Vi har brug for et vidensberedskab om denne slags situationer – til når den opstår igen – og til at forstå, hvordan vi bedst kan indrette os med transport og logistik i en midlertidig hverdag, uanset hvordan den ser ud, og hvor længe den varer.