URBANISERINGEN SKAL VÆRE BÆREDYGTIG 

26.01.2023

Den accelererende urbanisering globalt set indebærer et enormt potentiale for at sætte yderligere fart på den grønne omstilling. En afgørende forudsætning er dog, at miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd og indtænkes i såvel den overordnede som den projektspecifikke planlægning. Her zoomer vi bl.a. ind på en række udviklingsaktiviteter i Danmarks tredjestørste by, Odense.

”Der er fuld fart på urbaniseringen overalt i verden. Byerne bliver større, mere komplekse og forbundne, og vi mennesker rykker tættere sammen. I 2030 vil 60 procent af verdens befolkning bo i storbyer, og forventningen er, at der over de næste 40 år vil blive opført 230 milliarder m² nybyggeri verden over. Det bliver først og fremmest i byerne, at vi skal løse det 21. århundredes globale udfordringer.” 

Det siger Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør i COWI i Danmark. Hun peger samtidig på, at urbaniseringen overordnet set rummer en lang række konflikter og dilemmaer. De stadig flere byboere efterspørger grønne områder og bæredygtige byrum, samtidig med at byerne presses af flere biler, boliger og erhvervsbyggerier samt af konsekvenserne af bl.a. klimaforandringer, mere hjemmearbejde og flere ældre borgere.

”Det giver et øget pres for at udvikle vores byer bæredygtigt, så vi både løser lokale udfordringer for klima og miljø, og skaber byer, som er attraktive at bo og leve i. For at nå dertil må og skal miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed gå hånd i hånd. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at der ikke findes en 'one-size-fits-all'-model for bæredygtig byudvikling. Succes kræver fokuseret helhedstænkning, som udspringer af de specifikke udfordringer og muligheder. Men det forudsætter også investeringer fra investorer, kommuner og virksomheder, der alle skal være villige til at tage ansvar for klimaet og den grønne omstilling,” siger Karin Thuesen Pedersen.    

GENTÆNKNING AF EN HEL BYDEL

Det kan Kim Risager, direktør i COWI-ejede Arkitema, skrive under på. Sammen med kolleger fra COWI er han dybt involveret i udviklingen af Danmarks tredjestørste by, Odense. Projekterne omfatter bl.a. etablering af letbane, vejtunneler og erhvervs- og boligbyggeri. Helt aktuelt er hans fokus rettet mod at gentænke boligområdet Vollsmose, hvor der bor 6.500 mennesker på lidt under to kvadratkilometer. Vollsmose har i årtier haft massive udfordringer bl.a. som følge af en beboersammensætning med mange socialt udsatte borgere.

”I 1970’erne blev der i Danmark etableret et stort antal nye, store boligområder, der lå som isolerede øer i storbyernes yderkanter. De tre største var Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus og det største af dem alle – Vollsmose i Odense. Projekterne udsprang af en smuk og idealistisk vision om at give mennesker, der levede tæt i nedslidt byggeri i byernes brokvarterer, adgang til lys og luft og velindrettede lejligheder med store altaner. Man desværre endte det, der begyndte så lovende, skidt over en bred kam,” siger Kim Risager.  

Vollsmose og de øvrige boligområder fra 1970’erne er designet over samme læst. De består af store blokke opført i præfabrikerede materialer og betonelementer. Lejlighederne er velindrettede, lyse og har rummelige altaner. Der er et grønt areal med græsplæne og træer til solsiden med altanerne, mens der på bagsiden af blokken ligger en parkeringsplads. Ikke mindst den store afstand mellem blokkene samt beboersammensætningen betød, at kun få brugte de rekreative grønne rum. 

”Der er de senere år investeret milliarder i udvikle disse boligområder til at blive attraktive for alle. Vi har været involveret i flere af projekterne, herunder forvandlingen af området Rosenhøj i Aarhus, der gik fra at være et sted, hvor folk helst ikke ville bo, til i dag at være et område med lange ventelister,” siger Kim Risager.

Han fortæller, at den indledende opgave i Vollsmose har været at udvikle en helhedsplan for området, herunder en plan for en ny infrastruktur, der åbner Vollsmose op ved at koble det sammen med de omkringliggende villakvarterer og bydele. En del af de eksisterende blokke skal desuden rives ned, og der skal bl.a. opføres 1.600 nye boliger. Målet er en bæredygtig bydel med harmoni mellem grønne områder, boliger og erhverv, forklarer han.

”Vi tager udgangspunkt i alt det gode og bygger videre på dét. Vollsmose har en fantastisk beliggenhed midt i skøn natur med velvoksne træer og en idyllisk å. Området ligger desuden i cykelafstand til Odense centrum, og infrastrukturen er supergod med en nyetableret letbanestrækning. Det er med andre ord et sted, hvor de fleste af os gerne ville bo. Hvis det ikke lige hed Vollsmose. Men jeg er overbevist om, at det er der, vi ender,” siger Kim Risager og tilføjer, at transformationen af Vollsmose vil stå på over de kommende ti år. 

Visualisering: Arkitema

DOBBELTURBANISERINGEN HÆVER BARREN

Det er en afgørende forudsætning for at kunne sikre bæredygtig byudvikling, at bl.a. lokalpolitikere, investorer, udviklere og forretningsdrivende baserer deres beslutninger på dokumenteret viden. Derfor har COWI også en vigtig rolle i at tilvejebringe analyser, der kan fungere som beslutningsstøtte, fortæller projektleder og byplanlægger i COWI Martin Richner, der er ekspert i udvikling og rådgivning på baggrund af byanalyser.

Han peger på, at man, på grund af det voksende pres på storbyerne og den deraf følgende prisudvikling på bl.a. boliger, i stigende grad taler om dobbelturbanisering. Det gør sig også gældende i Odense, hvor indbyggertallet ikke alene vokser dramatisk i selve byen, men også i hovedbyerne i flere af omegnskommunerne.

”Dobbelturbaniseringen øger de i forvejen høje krav til kvalificeret monitorering af udviklingen samt analysebaserede vurderinger og anbefalinger i forhold til bl.a. bolig- og erhvervsbyggeri, kollektiv transport, cykelinfrastruktur, vejnet, børneinstitutioner, skoler og handelsliv. Og hvordan man på den baggrund sikrer en bæredygtig udvikling, der favner både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter,” siger Martin Richner, der p.t. er i gang med en analyse af detailhandlen og de kundeorienterede serviceerhverv i Odense. 

BYMIDTEN FÅR NYT LIV

Der bygges på livet løs i byen for at imødekomme det store boligbehov, og de mange tilflyttere øger det lokale kundegrundlag for handelslivet. Især byomdannelse og fortætning i de centrale dele af Odense er med til at understøtte handelslivet og et levende miljø i bymidten, hvor detailhandlen ellers er udfordret af bl.a. stigende nethandel, efterdønninger af nedlukninger samt forbrugere, der holder på pengene.

”Vi ser en udvikling, hvor styrkeforholdet mellem bymidten og de store butiksområder ved det overordnede vejnet har forrykket sig. Udviklingen har betydet udflytning af omsætning fra bymidten, som på nogle handelsstrøg er udfordret af tomme butikslejemål. Men samtidig er der sket en omstilling i bymidten. Mange tager til bymidten med andre formål end at handle i butikkerne, og de mange kundeorienterede servicefunktioner som spisesteder, fitness og klinikker udgør i højere grad bymidtens handelsliv. Derudover tiltrækker oplevelser som kultur og koncerter mange mennesker. Shopping bliver på den måde et sekundært formål med turen til bymidten,” vurderer Martin Richner og fortsætter:

”Ved at sammenholde de aktuelle analyseresultater med analysehistorikken og samtidig inddrage analyseresultater fra andre relaterede områder er vi godt rustet til bl.a. at rådgive om koblingen mellem det kommercielle byliv og kommunens visioner for grøn mobilitet.”

DE STØRSTE UDFORDRINGER I VORES TID

Karin Thuesen Pedersen fremhæver, at storbyer er levende mekanismer. Og ikke mindst derfor kræver bæredygtig byudvikling også håndtering af en lang række konkrete forhold såsom: Hvordan sikrer man et blandet byområde? Hvordan skal trafikken afvikles, når et projekt går i gang? Hvordan skal vandforsyningen håndteres? Hvordan bidrager projektet til klimamålene? Og hvad er businesscasen? For blot at nævne nogle få eksempler.

Som byudviklingsdirektør ser hun det som en af sine hovedopgaver at samle alle aktører om en fælles målsætning, og komme med forslag til løsninger, der bidrager til klimamålene i Parisaftalen samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Samtidig med at der er et fornuftigt afkastpotentiale på både kort og lang sigt. Hun peger på, at COWIs og Arkitemas rolle i udviklingen af Odense er et eksempel på, hvordan de på én gang kan være med til at løse de komplekse udfordringer, kunderne står overfor, og bidrage til at overkomme nogle af de største udfordringer i vores tid.

”Urbaniseringen har globalt set skabt et umætteligt behov for ingeniører og arkitekter, der bliver løftestænger for den grønne omstilling. Og når vi i COWI og Arkitema bringer vores viden og bære- og levedygtige løsninger i spil, overvinder vi ikke alene kundernes komplekse udfordringer; vi gør også en varig forskel i en verden, som er truet af klimaforandringer,” slutter Karin Thuesen Pedersen.