Henning Therkelsen grundlagde tidligt sin store internationale erfaring som ulandsfrivillig hos Ministry of Water Development i Kenya, hvor han arbejdede i to år, før han tog til University of Washington i byen Seattle, hvor han også arbejde i en periode for konsulentvirksomheden Howard Edde Inc. Consulting.
I de første mange år i COWI var Henning Therkelsen en af de drivende kræfter i udviklingen af COWIs miljøaktiviteter. Op gennem halvfemserne var han direktør for Miljø- og planlægningsdivision, og fra 2000-2009 stod han i spidsen for International Operations, som på daværende tidspunkt udgjorde halvdelen af COWI-koncernens omsætning. For tre år siden trådte Henning Therkelsen ud af Koncerndirektionen og har herefter bl.a. stået for opkøb af internationale datterselskaber som Vice President for Mergers & Acquisistions.
Lagde grundstenen til COWIs succes i Norge
I 2003 opkøbte COWI den norske virksomhed Interconsult, og som Managing Director ledte Henning Therkelsen i det efterfølgende år en omfattende turn-around-proces, som afgørende styrkede virksomhedens økonomiske drift og skabte grundstenen til COWIs aktuelle succes i Norge.
Henning Therkelsen fortsætter som formand for COWIfondens bestyrelse og som konsulent for direktionen i forbindelse med udvalgte projekter