Hjem / Skip Navigation LinksJob / Karriere i COWI / Karriereveje / Karrierevejen linieleder / Sektionslederens ansvar er at få teamet til at præstere

Sektionslederens ansvar er at få teamet til at præstere 

Foto: COWI
Jens Ole Rommedal har som sektionsleder det daglige ansvar for tolv jernbanerådgivere. Han brænder for at lede - den enkelte så vel som teamet.

Fra anlægsopgaver til jernbaneprojekter. Fra byggeledelse til linjeledelse. Sektionsleder Jens Ole Rommedal har arbejdet med det hele og trækker på gode erfaringer fra hverdagen.

Som sektionsleder for 12 jernbanerådgivere i COWIs Afdeling for Jernbaner og Metro er det hans ansvar, at medarbejderne hele tiden har noget at rive i - og helst lidt for meget.

"Det, der frustrerer medarbejdere mest, er faktisk at have for lidt at lave," siger Jens Ole.

Derfor er en af udfordringerne i hverdagen at skaffe opgaver hjem og bemande dem optimalt.

Udvikler fag og mennesker

Sektionslederen brænder for at lede. Han kan lide tæt kontakt med mennesker og følelsen af at få en gruppe til at fungere. Helst i samspil med andre specialister - som f.eks. letbanekollegerne - så man udvikler det faglige banemiljø. 

Han trækker på flere værktøjer til at udvikle den enkelte medarbejder bl.a.: 

  • En MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS), der kigger kortsigtet frem ca. et år, og
  • en Personal Development Plan (PDP), der sigter på den lange bane ca. fem år.

Begge værktøjer tager udgangspunkt i, hvordan det er gået siden sidst.

"Inden for jernbaneområdet udvikler vi os meget på projekterne - båden inden for faget og som projektledere. Du får hurtigt mange kompetencer. Derfor har vi fire ligestillede karrierespor: projektleder, fagspecialist, linjeleder eller forretningsudvikler," siger Jens.

Målet er at rykke sig

Hverdagen er også præget af sparring. Alle hjælper hinanden og har et ben ude i de andre afdelinger som anlæg, geoteknik, veje og letbaner.

Og målet er at få gruppen af jernbanerådgivere til at rykke sig.

"Når vi i et godt arbejdsklima bidrager til forretningen i form af en god faktureringsgrad, mersalg, eminent projektstyring og gode kunderelationer, er jeg en god leder," siger Jens.

FAKTA 

Navn og alder: Jens Ole Rommedal, 47 år.

Uddannelse: Diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 2000.

Ansat: I COWI siden 2008 som seniorprojektleder og sektionsleder.

SIDST OPDATERET: 12.01.2012