Praktik
Vi vil gerne i kontakt med praktikanter i IASTE-ordningen og ingeniørpraktikanter fra alle de tekniske universiteter på semesterbasis (20+ uger).
Specialer
Alle afdelinger er interesseret i forespørgsler om specialer - f.eks. case og feasibilty studies eller af teoretisk karakter.
I afdelingen for Drift og vedligehold er vi interesseret i emner som hensigtsmæssig udformning, durability, service life design og life cycle analysis. Specialet kan være af eksperimentel såvel som teoretisk karakter.
Studiejob
Har du lyst til at arbejde med fagområdet 'små broer', og er du langt i dit studie, er vi interesseret i at tilbyde dig et studiejob.
I vores afdeling for Drift og vedligehold tilbyder vi også gerne studiejobs. Vi vurderer primært eksamenspapirer og den personlige profil, hvor aktiviteter ud over studiet klart er et plus.
Har du en faglig profil inden for strukturel modellering (statik/dynamik, beton, stål), men også gerne geoteknik og marinekonstruktioner - og er du tæt på at være færdig med dit studie - hører vi gerne fra dig med henblik på et studiejob i vores Tunnelafdeling.
Ud over modelleringsværktøjer bruger vi især Excel og MathCad. Kendskab til opbygning af hjemmesider og til Access vil også være en fordel.
Hvad gør du nu?
Skriv en ansøgning til den relevante kontaktperson, som du finder i højreboksen. Fortæl om din faglige baggrund og om, hvad du kunne tænke dig at samarbejde med COWI om - gerne meget konkret med f.eks. et emne til dit speciale.
Vi glæder os til at høre fra dig.