Løbende kontakt med de unge
Vores tre afdelinger - GIS og IT, Landmåling og Ejendomsret og Kort og Geodata - har løbende kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner såsom Aalborg -, Århus - og Københavns Universiteter. F.eks. inviterer vi en gang om året landinspektør-studerende på besøg på vores kontor i Aalborg eller Lyngby i forbindelse med en studietur.
Vi kan lide at have fingeren på pulsen og prioriterer derfor at have studerende blandt os i hverdagen for at høre, hvad der sker af spændende ting uden for COWI.
Praktik, specialer og studiejob
Vi modtager gerne landinspektør-, geografi-, geofysik- og datalogistuderende i praktik på 9. og 10. semester.
Et praktikophold i COWI giver en enestående mulighed for at få afprøvet sine faglige og arbejdsmæssige kompetencer i en tværfaglig og international virksomhed.
Vi hører også gerne fra studerende, der skal skrive speciale. Det kan f.eks. dreje sig om udviklings-projekter inden for GIS- og kortlægningsmetoder, produktudvikling, datamanagement, it-infrastruktur og kvalitetssikringsmetoder.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til et studiejob. Stærke kompetencer inden for it er altid en fordel.
Hvad gør du nu?
Skriv en kort ansøgning til en relevant kontakt-person i højreboksen og fortæl om din faglige baggrund, og hvad du kunne tænke dig at sam-arbejde med COWI om - meget gerne så konkret som muligt med f.eks. et emne for et speciale.
Vi glæder os til at høre fra dig.