Vi har specialiseret os i rådgivning inden for velfærdsøkonomi, miljøpolitik, trafikplanlægning, byudvikling, offentlig forvaltning, sundhedsøkonomi, juridisk rådgivning og kommunikation.
Vores kunder omfatter kommuner, amter og stat i Danmark og i udlandet. Vi er også en kendt samarbejdspartner hos internationale kunder som EU, Verdensbanken og bistandsorganisationer. Desuden har vi kunder blandt arbejdsmarkedets parter og i den private sektor.
Samarbejde med studerende
Vores konsulenter arbejder gerne sammen med studerende - både for at dele ud af vores erfaring og for at høste, hvad der sker af interessante ting på de højere læreanstalter. Vi har tæt kontakt til flere uddannelsessteder - for eksempel arbejder nogle af vores medarbejdere som censorer eller undervisere på uddannelsesstederne.
Studentermedhjælpere
Vi har en del fastansatte studentermedhjælpere. Typisk er det studerende, der er relativt langt inde i deres studieforløb. Vi har kommunikations-, jura-, ingeniør- og økonomistuderende, samt en række andre, der har kompetencer inden for vores arbejdsområder. Herudover har vi en stab af ca. 500 tilknyttede trafiktællere.
Praktik
Samarbejdet kan tage mange former, og alle divisionens afdelinger tager imod praktikanter fra de videregående uddannelser. Inden for trafik har vi samarbejde med eksterne parter om fælles praktikforløb.
Specialestuderende
Vi vil også gerne samarbejde med specialestuderende, især hvis du er langt henne med dine overvejelser om emnet, og har særlige interesser inden for et af vores arbejdsområder. Ind imellem har vi mulighed for at tilbyde en kontorplads i COWI, hvor du som studerende kan have din daglige gang blandt nogle af landets førende eksperter.
Hvad gør du nu?
Skriv en ansøgning til den relevante kontaktperson, som du finder i højreboksen. Fortæl om din faglige baggrund og om, hvad du kunne tænke dig at samarbejde med COWI om - gerne meget konkret med f.eks. et emne til dit speciale.