Han medgiver, at han måske "er gået af glip af noget" ved kun at have været i COWI, men ser flest fordele:
"Jeg er nået meget længere inden for faget jernbaner, end jeg ellers ville have været."
Udfordringer i arbejdet er vigtigst
Som afdelingens yngste mand holder han sig stadig lidt tilbage over for sine ældre, mere erfarne kolleger, men synes dog, at han "er ved at komme efter det".
"Der er jo altid en eller anden form for hierarki, hvor det er svært at komme uden om, at man lytter mere til dem, der har meget erfaring. Derfor bliver jeg både glad og stolt, når det indimellem er mig, der kommer med forslag til en løsning, der ender med at blive valgt."
Selvom han savner lidt flere unge i sin afdeling, er det vigtigste for Jimi at have en hverdag, hvor han føler, at han bliver udfordret, hvad han bl.a. gjorde omkring sporfornyelsen i Roskilde:
"Roskilde Station er et kompliceret sted med mange spor, hvor den store og sjove udfordring var at få de gamle spor til at passe sammen med de nye."