Desuden vil flere faggrupper arbejde på tværs, og personalet varetager et meget bredere arbejdsområde. Opgaven betyder en om- og tilbygning af Århus Amtssygehus.
En opgave, hvor COWI skal fungere som rådgiver på alle ingeniørdiscipliner.
"Projektet er en klar styrkelse af et forretningsområde, som vi forventer os meget af i fremtiden," siger afdelingschef i COWI Bjarne Nielsen.
Fra foråret 2003 og frem til 2008 vil Amtssygehuset gennemgå en ombygning og tilbygning på 30.000 m², hvortil kommer teknikkældre og et underjordisk parkeringsanlæg. Byggeriet gennemføres i tre etaper og omfatter en ny hovedindgang, fem kliniske afdelinger, auditorium og undervisningsfaciliteter, patienthotel m.v.
Opgaven er vundet sammen med arkitektfirmaerne CUBO og Fich & Bengaard.
Publiceret 28.01.2002