Hjem / Skip Navigation LinksNyheder / Nyhedsarkiv / 2002 / Vindmøller til havs

Vindmøller til havs 

Landets næststørste park for havvindmøller, Nysted Havmøllepark ved Rødsand, dukker op af bølgerne syd for Lolland.
Til oktober 2003 vil 72 vindmøller knejse i bølgerne syd for Lolland. Vindmølleparken, Nysted Havmøllepark ved Rødsand, bliver den næststørste i landet efter havmølleparken ved Horns Rev, og vil årligt producere 500 mio. kilowatt, hvilket svarer til energiforbruget for 110.000 husstande.

COWI rådgiver entreprenøren Per Aasleff A/S med at detailprojektere fundamentet til vindmøllerne med tilhørende udstyr. Opgaven bliver udført for et konsortium, der består af ENERGI E2, DONG og Sydkraft.

"Opgaven er strategisk vigtig og bliver COWIs største satsning inden for området. Vi håber på, at vi med projektet er klædt godt på til at få flere opgaver både i Danmark og i udlandet," siger projektleder i COWI Jørn Thomsen.

Arbejdet indebærer geotekniske undersøgelser og strukturel design af fundamentet, der består af beton sænkekasser placeret på seks til ti meters dybde. Sænkekasserne vejer mellem 1600 og 1800 ton hver. Arbejdet begynder i slutningen af juni i år.

Publiceret 28.05.2002

SIDST OPDATERET: 25.06.2008