Opgaven blev vundet i skarp konkurrence med de engelske rådgivningsfirmaer Arup-Symonds og Hyder, som har stået for Hongkongs tre tidligere sænketunneler. Opgaven ligger fint i forlængelse af vores strategi om at være international ledende på tunnelområdet.
Sænketunnelen er en del af den ny bybane Shatin to Central Link, som efter en investering på i alt 35 milliarder DKK vil åbne for trafik i 2009. Tunnelen indeholder to rør til en ny bybane og begynder med en cut&cover del på Kowloon siden, som er meget tæt bebygget.
Derefter krydser bybanen den befærdede Victora Harbour i en sænketunnel og fortsætter i en boret tunnel. Projektering af overgangen mellem den borede tunnel og sænketunnelen byder på en række tekniske udfordringer.
Publiceret 14.03.2003