Forgasningsanlægget på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ligner en model, som George Gearløs kunne have fundet på. Godt hjulet af Lille Hjælper. I en silo ligger bunker af træflis, der med 20 kilo flis i timen bliver transporteret ind til forgasningsanlægget. Her bliver træflisen ført gennem to beholdere for at blive tørret og forgasset. Gassen bliver brændt af i en gasmotor, som producerer både el og varme. Når et sådant anlæg kommer i produktion, vil et parcelhus bruge to kilo flis i timen på en vinter fra et centralanlæg - uden at forurene naturen og udlede CO2-gasser.
"Jeg tror på, at det kan blive stort. Der er en masse biobrændsel i verden og mange, der gerne vil have strøm. Men forgasning af biomasse mangler et teknologisk gennembrud. Det kan vi skabe med denne proces," siger civilingeniør Jens Dall Bentzen fra COWI.
Metoden, han hentyder til, er en såkaldt totrins-proces, der ved forgasning af biomasse kan omdanne halm, flis eller briketter til en brændbar gas, som man brænder af i gasmotorer, gasturbiner eller brændselsceller.
Mangler politisk opbakning
Ulrik Henriksen, der er lektor på DTU, er manden bag totrins-processen. Efter hans mening adskiller denne proces sig fra andre forgasningsprocesser ved at producere gas med et lavt tjæreindhold og samtidig opnå høje el- og varmevikningsgrader. Men trods de indlysende fordele, er der ikke lykkedes DTU og COWI at finde en industripartner, der vil færdigudvikle og producere anlægget. For godt nok har processen bevist, at den kan producere strøm til en håndfuld parcelhusejere. Men hvis en virksomhed skal satse på modellen, skal anlægget bevise, at det kan køre ubemandet og uproblematisk.
"Danske virksomheder har i dag opnået en unik knowhow og ledende position inden for bioenergiområdet - et område, der også prioriteres meget højt i EU. Den manglende udbygning skyldes i høj grad, at der ikke er politisk opbakning: biomasse må ikke fortrænge naturgas, der er udbredt i stort set hele Danmark, og der er ikke klare regler for elafregning for bioenergi. Det bevirker, at virksomheder og anlægsværter naturligvis ikke har turdet investere i udvikling og opførelse af anlæg," siger Jens Dall Bentzen, der har været med til at videreudvikle og forbedre totrins-processen på DTU siden 1995.
Vi har råd
Ifølge Jens Dall Bentzen bliver det dyrere, at producere ren energi frem for på den traditionelle vis. Men det er ingen hindring, mener han. Den væsentligste post på elregningen er energiskatter, og hvis man vil formindske energiskatten på vedvarende energi, kan man sagtens konkurrere. Samfundsøkonomisk kan det nemlig godt løbe rundt, da en øget brug af biomasse-kraftvarme vil øge beskæftigelsen og eksport af dansk biomasse, mener Jens Dall Bentzen. Desuden er miljøgevinsten og forsyningssikkerheden ikke uvæsentlige argumenter for at benytte biomasse:
"Vi har råd til at fremstille strøm lidt dyrere, end vi gør i dag. Især når beskæftigelse, eksport og miljø tages med i betragtningen," siger Jens Dall Bentzen.
Brev til politikerne
Interessen for at udnytte biomassen fik han på en toårig rygsæksrejse, hvor han oplevede danske vindmøller i Californien, og hvordan indbyggere på New Zealand stort set kun får strøm fra store vandkraftanlæg. Da han kom hjem, gik han i gang med at studere vedvarende energi og energibesparelser på DTU, hvilket blev startskuddet til hans karriere inden for forgasning af biomasse.
Jens Dall Bentzen brænder så meget for sagen, at han i sin fritid gør politikere og medier opmærksomme på den alternative energi. I sin egenskab af bestyrelsesmedlem af Dansk Biomasse Forening skrev han i efteråret et brev til Folketingets Energipolitiske Udvalg. Her forslog han, at regeringen tillader miljøvenlig bioenergi i områder, hvor der er naturgas, og at de fastlægger en afregningspris af strøm, der er produceret ved bioenergikraftvarme.
"På Christiansborg foregår diskussioner og forhandlinger omkring elafregning fra biomasse, så jeg håber, at mit brev har påvirket beslutningen i den rigtige retning," siger Jens Dall Bentzen
Publiceret 13.01.2003
