Soldug, kæruld, mosemyrer, spidssnudede frøer og andre sjældne plante- og dyrearter kan muligvis se frem til en sikrere fremtid i Holmegaards Mose ved Fensmark på Sydsjælland. I forbindelse med et fredningsforslag undersøger COWI mosens tilstand og mulighederne for et naturgenopretningsprojekt for Danmarks Naturfredningsforening.
 
Fredningsforslaget og undersøgelsen kommer efter, at mosen er blevet omfattet af EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv. Forskellige eksperter har desuden gentagne gange udtrykt bekymring for mosens tilstand.

Intensiv udnyttelse

Der er blevet gravet tørv i Holmegaards Mose siden middelalderen, men især siden opførelsen af Holmegaards Glasværk i 1825 har udnyttelsen af mosen været intensiv. Sammen med kraftig dræning til fordel for de omliggende landbrugsjorder har det betydet, at kun en lille rest af den oprindelige højmose er tilbage. Denne rest er hastigt ved at gro til i plantearter som birk og græsarten blåtop, der ikke normalt findes i højmoser.

COWI's undersøgelse skal blandt andet belyse, hvordan vandet kan holdes tilbage i højmosen, så tørvemosserne kan vokse. Dette er en forudsætning for, at Holmegaards Mose - der er den største højmose i Østdanmark - fortsat kan være en aktiv højmose, hvor der sker dannelse af ny tørvemasse.

Projektet består også af en højdekortlægning af hele mosen ved hjælp af laserscanninger fra fly og en række detaljerede botaniske undersøgelser.

Naturbarometer

"Højmoserne er vigtige at bevare, fordi de er et godt barometer for den generelle naturtilstand i landet. For eksempel får en højmose ikke anden næring end den, der kommer med regnvandet - og her kan vi se, at kvælstofmængderne er vokset så meget, at højmoserne er ved at gå til af det. Så en højmose er en slags måleinstrument for, hvordan vores miljøpåvirkning er. Desuden byder højmoserne på unikke naturoplevelser," siger seniorprojektleder i COWI, Niels Riis.

Fredningsforslaget skal for Fredningsnævnet i oktober.

Publiceret 28.08.2003