Et bedre arbejdsmiljø
”Det er skibsejernes bidrag for at sikre et bedre arbejdsmiljø for de mennesker, der skal ophugge skibet, men også for at reducere forureningen af havene. Hovedparten af skibe, der i dag hugges op, ender på strande i den 3. verden, hvor ophugningen foregår uden hensyntagen til arbejdernes ve og vel og til forurening af havene,” forklarer Klaus Winther Ringgard, seniorprojektleder i COWI.
Vigtigt med initiativer
COWI har tidligere i en rapport om skibsophugning bestilt af EU peget på, at det er vigtigt med initiativer for grøn skibsophugning i forbindelse med at tankskibe med enkeltskrog fra 2016 ikke længere må sejle på verdenshavene.
I en kommende undersøgelse går man et skridt videre og kigger totalt på hele flådemarkedet, heriblandt krigsskibe.
Ældste dame i flåden
Det er første gang, man hos Stena Line får lavet et green passport. At valget faldt på Stena Seatrader er ikke tilfældigt.
”Hun er den ældste dame i vores flåde, og det er rimeligt at antage, at der er miljøfarlige ting i hende som f.eks. asbest og plastmaterialer,” siger Johan Roos, Sustainability Manager hos Stena Line.
Risiko for farlige stoffer
Stena Seatrader er da også på listen over skibe, som Greenpeace følger nøje, hvilket Johan Roos betragter som logisk på grund af skibets alder.
”Sandsynligheden for ophugning er naturligvis større ved gamle skibe, og det er også her risikoen for farlige stoffer er størst. Derfor vælger vi at fokusere på de gamle skibe først. Men fremover vil vi også have green passport på alle nybyggede skibe,” siger Johan Roos.
Af Gitte Roe Eriksen, cht@cowi.dk
Publiceret: 27.10.2006