"De færreste gør sig klart, hvor kort tid vi har at løbe på, når det handler om at begrænse CO2-udslippet!"
Det dramatiske udsagn kommer fra miljøøkonom i COWI Asger Garnak.
Selv har han været med til at lave en rapport, der konkluderer, at det kun vil koste en pct. af BNP i 2050 at reducere udledningerne af drivhusgasser med 80 pct. i Norden.
Vi skal handle nu
Selvom han er glædeligt overrasket over rappor-tens konklusion, mener han, at vi skal handle nu.
"Jo mere vi udskyder det, jo hurtigere skal investeringerne ske, og jo dyrere vil det blive – både fordi der skal ske drastiske reduktioner på kort tid, og fordi man ikke har fået sparket den teknologiske udvikling i gang."