Tredelt samarbejde
Belysningen i Skuespilhuset er udført i et samarbejde mellem arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg, lysdesigner Jesper Kongshaug og COWI.
Arkitekten har haft nogle visioner, om hvordan belysningen skulle underbygge arkitekturen, og har i samarbejde med lysdesigner Jesper Kongshaug videreudviklet idéerne frem mod realiseringen af løsningerne.
COWIs rolle har været at beskrive de tekniske krav til installationerne og styringen af dem samt at kvalitetssikre installationerne i forhold til gældende standarder.
"Vi er rigtig glade for at have været en del af et projekt, som modtager så meget anerkendelse," fortæller seniorprojektleder i COWI, Bernt Wangy, som har været med på projektet fra start til slut.
Der var indstillet otte projekter til Nordisk Lyspris, som blev uddelt for femte gang.
Af Kirsten Andersen, kiad@cowi.dk
Publiceret: 08.10.2008