FødselshjælperCOWI har i flere år været involveret i forsøget på at forvandle risikoen for et gasudbrud i Kivusøen til en ressource. Fra sommeren 2009 har COWI været ansat af den rwandiske regering, bl.a. som en slags fødselshjælper i det nye, tætte samarbejde mellem Rwanda og den Demokratiske Republik Congo.
Landene er ved at oprette en myndighed, som skal overvåge koncessioner, der henter gassen op, og COWI har medvirket til at udforme retningslinjer og køreplan for myndigheden.
Et vigtigt emne for RwandaRammerne for samarbejdet mellem Rwanda og den Demokratiske Republik Congo blev fastlagt på en konference hos COWI i foråret 2009, bl.a. med deltagelse af den rwandiske minister for energi og vand, Albert Butare.
"Jeg er meget glad for udbyttet af konferencen, for der er tale om et kritisk og vigtigt emne for Rwanda. Vi er i gang med forskning og undersøgelser, som skal føre til en indsats over for noget, som gør befolkningen utryg og i værste fald kan slå mange mennesker ihjel," sagde Albert Butare ved konferencens afslutning.
Overvåger udvindingRegeringen i Rwanda har efterfølgende bedt COWI sikre, at anlæggene til gasudvinding lever op til koncessionsaftalen. En af de kommende opgaver bliver at overvåge udbygningen af en igangværende forsøgsproduktion af elektricitet til 40 MW årligt.
På længere sigt skal der produceres 500 MW hvert år i 50 år og derefter 100 MW om året for at få gasforekomsterne under kontrol. 500 MW svarer til produktionen i et større dansk kraftværk.
Af Eva Isager
Publiceret: 23.09.2009