Et hav af data
COWIs arbejde bestod af en kort rapport, der sammenfatter beregningerne, et CO2-beregner-værktøj, en manual, en dokumentationsrapport og ni faktaark for branchens produkter i de mest anvendte emballagetyper.
Materialet er udarbejdet på baggrund af en stor mængde data fra Carlsberg, Unibrew, Dansk Retursystem og databaseoplysninger om data for landbruget.
Alle beregninger blev gennemførte i henhold til internationale livscyklusanalyse-standarder og derefter kvalitetssikret af Danmarks Tekniske Universitet og IPU*.
CO2-håndtag
De 45 medlemsvirksomheder har nu alle en CO2-beregner til rådighed, hvor de ved hjælp af egne data i et excell-ark kan se, hvor i produktets livscykluskæde, der udledes mest CO2.
"Via CO2-beregneren har virksomhederne fået nogle håndtag, de kan dreje på og se, hvor de får mest klima for pengene, når de foretager ændringer og forbedringer," siger Jan Holmegaard Hansen, seniorprojektleder i COWI.
Koster spidsen af en jetjager
De danske bryggerier er nu klædt godt på, hvis en klimamærkning af fødevareprodukter bliver et krav, men de ved også, hvad det kræver.
"Vi har konstateret, at dataindsamlingen var en større udfordring, end vi havde regnet med. En evt. klimamærkning vil koste spidsen af en jetjager og stadig være forbundet med usikkerheder," siger Knud Loftlund, afdelingschef i Bryggeriforeningen.
På grundlag af COWIs omfattende arbejde konkluderer Knud Loftlund desuden , at ”vi skal bruge værktøjet til at finde CO2-reduktioner og ikke til at lave klimamærkning."
Andre forbrugsprodukter
CO2-beregneren kan efter en tilpasning til livscyklus-trinene i branchen bruges til alle slags forbrugsprodukter.
Og svaret på det indledende spørgsmål er, at der stort set udledes det samme. Det skyldes primært, at emballagen indsamles og genanvendes via pantsystemet.
Af Susanne Junge, sgn@cowi.dk
publiceret 03.12.2009
