COWI skal lede et konsortium, der fra begyndelsen af i år skal sikre en hurtig og effektiv udbygning af infrastrukturen i det vestlige Balkan. Infrastrukturprojekterne bliver udført inden for sektorerne transport, energi, miljø og social infrastruktur, hvor man bl.a. skal udbygge veje og jernbaner og opføre rensningsanlæg, hospitaler og sociale institutioner.Projektet bliver finansieret med et rådgivningshonorar på 100 millioner kr. fra EU-Kommissionen og skal foregå i Albanien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Serbien, Montenegro, Makedonien, Kosovo og Tyrkiet.
Arbejder på højtryk”En af udfordringerne bliver at komme flyvende fra start. Der er flere projekter, der skal sættes i gang fra dag et. Det kræver et stort mobiliseringsarbejde. Samtidig er det også en udfordring at opbygge et velfungerende internationalt projektteam, som skal være fordelt over hele regionen og at koordinere arbejdet mellem de mange interessenter som EU kommissionen, finansieringsinstitutioner, kommuner og et hav af lokale konsulenter,” siger projektdirektør i COWI Erling Hvid.
Projektet bliver forankret under Western Balkans Infrastructure Framework (WBIF), der er et fælles initiativ mellem EU- kommissionen og en række internationale finansieringsinstitutter som Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Europarådets Udviklingsbank (CEB). Målet er at harmonisere investeringerne i regionen.
Som en af de første opgaver opretter COWI et projektkontor i Serbiens hovedstad Beograd, hvor den faste bemanding udgøres af fem internationale eksperter. Kontoret kommer til ligge i samme kompleks som COWI-Serbien, så der opnås størst mulig synergi mellem de to kontorer.
Fra projektkontoret vil både internationale og lokale rådgivere assistere kommuner og regeringer med at føre projekterne fra projektidé gennem alle faser til udbud og gennemførelse.
Af Christina Tækker, cht@cowi.dk Publiceret: 25.01.2010
TransportplanlægningJernbaner og metro
Veje
Energiplanlægning og energisystemer