Såkaldt invasive arter har fået så godt rodfæste i Danmark, at de næsten er umulige at slippe af med. Nu truer de velkendte danske naturtyper som fersk eng, klithede, strandeng, strandoverdrev samt grå og hvid klit.
Og det kan få konsekvenser for danskernes sundhed og Danmarks økonomi, mener hortonom i COWI Ulla Rose Andersen, der har en ph.d. i planteøkologi.
En alvorlig trussel mod naturenDe seneste 15 år har hun arbejdet i COWI med bl.a. at vurdere virkninger på miljøet (VVM), genoprette naturen og planlægge landskaber.
"De fremmede planter er en alvorlig trussel mod naturen på linje med afvanding af vådområder og forurening med næringsstoffer. Planterne vokser kraftigt og skygger for de planter, der vokser naturligt. Det betyder, at nogle af de værdier, vi har en international forpligtelse til at beskytte, som strandeng og klithede, forsvinder, hvis vi har rynket rose og bjergfyr," siger Ulla Rose Andersen.
COWIs kortlægninger har været med til at give et billede af de fremmede planters udbredelse i Atlas Flora Danica-projektet, der er sat i gang af Dansk Botanisk Forening. Projektet er med til at give et overblik over, hvor de invasive planter vokser i Danmark.