Hjem / Skip Navigation LinksNyheder og medier / Nyheder / Bro-, tunnel- og vandbygning

Abu Hamour tunnel kåret som 'verdens bedste projekt'

Foto: cowi

​​​​​​​

Engineering News-Record har kåret den COWI-designede afvandingstunnel Abu Hamour i Qatar til verdens bedste spildevandsprojekt i 2017.

20.09.2017

Hvert sekund løber der op imod 16,5 m³ vand igennem afvandingstunnellen Abu Hamour i Doha, Qatar. Det svarer til, at den ville kunne tømme et olympisk svømmebassin på cirka to et halvt minut.

Tunnellen er projekteret af et hold COWI-​medarbejdere fra Danmark, Indien og Qatar og opført af Salini/Impregilo. Den stod færdig i 2016 og har nu vundet den prestigefyldte pris Global Best Project Award 2017, som uddeles af Engineering News-Record.

Vincenzo Zeuli, en af projektlederne, siger: "Jeg er så glad for, vi har vundet. Det var noget nyt for Qatar – deres første tunnel bygget med tunnelboremaskine nogensinde – og vi arbejdede dybere, end de nogensinde havde gjort før."

Kvalitet og innovation banede vejen

I bedømmelsen  fokuserede ekspertpanelet på sikkerhed, innovation samt kvalitet i design og udførelse samt diversiteten i projektholdet og deres samarbejde. De så også på, hvordan projektet gavner lokalsamfundet og/eller byggeindustrien.

"Ved at sætte et hold på tværs af landegrænser, havde vi mulighed for at trække på en bredere pallette af viden og erfaring, og vi opbyggede en god arbejdsrelation med entreprenøren, hvilket spillede en stor rolle i at sikre et vellykket projekt. Jeg er stolt af den kvalitet og innovation, som vi har leveret, " siger Vincenzo Zeuli.

Bannerfører inden for bæredygtig beton

Opgaven omfattede projektering og udførelse af en skybrudstunnel og adgangsskakter i Doha langs ruten fra Musaimeer Street til New Doha International Airport, hvor der også er planlagt en ringvej.

Abu Hamour tunnellen er 9,5 kilometer lang og 3,7 meter bred og dens​ placering – i et varmt og fugtigt miljø med en høj koncentration af klorider og sulfater i jorden og grundvandet – betød, at projekteringen måtte nytænkes for at opfylde kravet om en levetid på 100 år. Især et krav om en yderst holdbar foring gjorde sig gældende.

COWI er bannerfører inden for stålfiberarmeret beton – en teknik, der netop sikrer en foring af højeste holdbarhed. En anden stor fordel er, at den genererer 60-70 procent mindre CO₂ end konventionelle betonforinger. Projektholdet anvendte denne teknik på Abu Hamour-tunnellen og opfyldte derved kravene til levetid. 

Første gang, COWI brugte stålfiberarmeret beton, var på STEP-projektet (Strategic Tunnel Enhancement Programme) i Abu Dhabi – hvilket var første gang, at teknologien blev brugt i en boret tunnel i Mellemøsten. På det projekt fungerede COWI også som projekteringsrådgiver for Salini/Impregilo, og projektet vandt prisen "Arabian Tunnel Design Award" i 2015.​​

SIDST OPDATERET: 21.09.2017