Hjem / Skip Navigation LinksNyheder og medier / Nyheder / Økonomi, management og planlægning

Nye værktøjer skal sætte kroner og øre på virksomheders klimaaftryk

Foto: getty

​​

​Flere virksomheder har behov for at kende deres forbrug af naturressourcer – såkaldt Natural Capital Accounting (NCA). Ikke kun for at vise ansvarlighed, men også for at sikre deres overlevelse. COWI står i spidsen for udviklingen af en række værktøjer, der skal møde den voksende efterspørgsel.

Det kræver en enorm mængde vand at producere tøj. Faktisk kræver produktionen af bare én t-shirt omkring 1.400 liter vand, hvilket svarer til mere end 10 fyldte badekar. 

Det betyder ikke alene en enorm belastning af miljøet. Det betyder også, at tekstilindustrien ville have svært ved at overleve, hvis manglen på vand breder sig, eller vandet kommer på forkerte tidspunkter og i en utilstrækkelig kvalitet -  et scenarie som nogle steder i verden er rykket tættere på i takt med klimaforandringerne.

“Virksomheders indsigt i deres påvirkning af miljøet handler ikke bare om at kunne aflægge et pænt CSR-regnskab. Natural Capital Accounting er rykket ind i kernen af flere virksomheders maskinrum som grundlag for strategiske og økonomiske beslutninger," siger Jesper Karup Pedersen, senior projektleder i COWI. 

"At reducere produktionens miljøaftryk er ganske enkelt blevet en forretningskritisk parameter for flere virksomheder og deres håndtering af risici og muligheder,” tilføjer han.  

Nye værktøjer tilpasset virksomheders virkelighed

Jesper Karup Pedersen står i spidsen for et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle en række værktøjer, som virksomhederne kan bruge til Natural Capital Accounting (NCA), der, kort sagt, går ud på at sætte kroner og ører på ressourceforbruget i forbindelse med produktionen af udvalgte varer.

Projektet støttes af COWIFonden og gennemføres i et tæt samarbejde med en række universiteter og virksomheder i Skandinavien.

“Det er helt afgørende, at værktøjerne bliver udviklet med udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed,” siger Jesper Karup Pedersen. ”Kun på dén måde kan vi sikre os, at værktøjerne for alvor skaber værdi.”

De involverede virksomheder inkluderer bl.a. Egetæpper, Maersk Drilling og Arla Foods, og flere af dem er allerede godt i gang med at indsamle og anvende NCA-data i deres forretningsmæssige dispositioner.

For eksempel havde Arla Foods i 2014 formået at reducere virksomhedens klimaaftryk med 16 procent siden 2005 på trods af stigende produktion i perioden. Det skete bl.a. ved hjælp af effektiviseringer i produktionens værdikædeændringer, som blev foretaget på baggrund af indsamlede NCA-data.

Bedre for forretningen – bedre for miljøet

Men både virksomheder, investorer og myndigheder oplever flere mangler ved de eksisterende metoder, påpeger Jesper Karup Pedersen.

“Mange er tidskrævende og dyre. Desuden er det ofte uklart for investorer, myndigheder og andre, hvilke data der er blevet brugt. Hertil kommer, at metoderne varierer. Der mangler en fælles standard, som letter analysearbejdet og gør det muligt at sammenligne forskellige virksomheders NCA,“ siger Jesper Karup Pedersen. 

Tilbage står, at NCA har vist sit værd, og at flere virksomheder allerede har draget nytte af den. 

Nike er en af de virksomheder, som allerede har sat ind over for forbruget af naturressourcer i deres produktion. For eksempel ved at udvikle en ny metode til farvning af t-shirts uden brug af vand. Det er ikke alene med til at gøre forretningen mindre afhængig af vandressourcer – det skåner også miljøet.

“Med den øgede efterspørgsel efter NCA fra virksomhedernes side er banen kridtet op for, at COWI kan komme endnu mere på banen med vores bæredygtige løsninger, ” siger Jesper Karup Pedersen. 

”Det kræver dog, at vi indgår i en tæt dialog med universiteter og virksomheder. Lærer af dem og sammen med dem udvikler værktøjer, der er transparente, robuste og forholdsvis lette at have med at gøre.”

FAKTA

  • COWIFonden støtter projektet med 2.500.000 kr.
  • Involverede universiteter og højere læreanstalter: Københavns Universitet (IFRO) og Lund Universitet (IIIEE), som begge spiller en særlig rolle – og Copenhagen Business School, Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet, Ålborg Universitet og Århus Universitet.
  • Involveret tænketank: Baltic Development Forum.
  • Projektet har en varighed af tre år (1. januar 2016 – 31. december 2018).

SIDST OPDATERET: 20.03.2017