Akutmodtagelse
Omdrejningspunktet for projektet er den fælles akutmodtagelse. Med hurtigere diagnosestilling følger hurtigere behandling og dermed mere effektive patientforløb. Med akutmodtagelsen som det centrale er der arbejdet videre til den øvrige indretning og organisering af sygehuset.
Tværfaglige kompetencer i spil
Det har været afgørende for projektets succes, at projektgruppen bag generalplanen har udvist forståelse for sygehusets værdigrundlag og samtidig har viden om de krav der stilles til fremtidens hospitaler. Det handler om patientsikkerhed, bæredygtigt byggeri, indeklima, arbejdsmiljø, effektiviseringer og helbredende arkitektur.