Hjem / Skip Navigation LinksProjekter / Geografisk information og it / GIS og it / GIS-løsninger / EDIS - et miljødata informationssystem til den faste forbindelse over Femern Bælt

EDIS - et miljødata informationssystem til den faste forbindelse over Femern Bælt 

Foto: COWI A/S
En overordnet strategi for håndtering af geografiske data var en af store udfordringer, Femern A/S måtte løse i forbindelse med gennemførsel af miljøundersøgelserne for den faste forbindelse over Femern Bælt.

Mange leverandører og brugere af geografiske data stod for at skulle løse et stort projekt og det blev hurtigt klart, at Femern havde brug for EDIS - et GIS baseret miljødata informationssystem (Environmental Data Information System). Det var vigtigt for Femern, at EDIS konceptet skulle sikre at data kun anskaffedes én gang - på trods at, at der var mange vidt forskellige projekter og interessenter involveret - at EDIS skulle sætter standarden for projektioner og herefter udstille data i de forskellige formater brugerne af data havde behov for.

COWI udvikler systemet

Femern har valgt COWI til at udvikle EDIS. EDIS er udviklet til miljørådgiverne som entry point for al tilvejebragt geografisk information i forbindelse med miljøundersøgelserne på både det danske og det tyske område.

EDIS er en grundliggende kortdatabase, hvor det er muligt at foretage søgninger, visninger og download af kort og spatiale data. En ekstra feature er en 3-D visualisering, som viser et udvalg af data i 3-D.

EDIS sikrer, at distribution af spatiale data og filer samt konvertering mellem projektionssystemer og datum ikke bliver tidskrævende og i sidste ende forsinker projektet. Desuden vil EDIS blive anvendt af miljørådgiverne, når resultaterne fra undersøgelserne skal leveres til Femern, idet systemet i en ny version også kan håndtere upload af både geografiske data og dokumentation.

Systemet er allerede taget i brug af mere end 50 EDIS brugere.

En bygherrerådgivningsydelse

EDIS er en typisk byggeherrerådgiverydelse, der sikrer konsistens og anvendelse af kort og geografiske data fra en central fælles database, når flere leverandører er involveret. EDIS er derfor ikke alene interessant for store anlægsarbejder men også i kommunalt regi, hvor data allerede er til stede.

EDIS er teknologisk set et GIS baseret (ArcGISServer) content management system med søgefunktionalitet, kortvisning, download og upload funktionaliteter.  EDIS er opbygget i moduler og kan udvides efter behov.

Præsentationen viser projektprocesser, udviklingsmodel, systemopbygning, data og en præsentation af selve websitet.  Kortdata vil blive visualiseret i 3D.

SIDST OPDATERET: 28.02.2012