Normalt er det vejret i morgen og ikke vejret i går, der interesserer danskerne. Men på websitet Forsikringsvejret.dk, som COWI har været med til at udvikle for brancheorganisationen Forsikring og Pension, er vejrudsigterne hovedsageligt i datidsform. Voldsomt vejr som det opleves i et normalt dansk efterår er med til at understrege, at der er et stort behov for tjenesten.
Hjælp til branchen og forbrugerneForsikringsvejret.dk er nemlig en service både til forsikringsbranchen og forbrugerne. Sitet er gratis at bruge og åbent for alle. Ved at søge på tidspunkt, adresse og vejrtype - f.eks. nedbør eller vindstyrke - kan du se, hvordan vejret udfoldede sig på din bopæl på det givne tidspunkt.
Forsikringsvejret.dk giver forsikringstageren og sagsbehandleren adgang til præcis de samme data, og det giver et fælles udgangspunkt for sager, der er opstået pga. voldsomt vejr.
Advarsel på smsIkke alle funktioner på sitet er i datid. Det er også muligt at tilmelde sig en sms-varslingsfunktion, der advarer dig, hvis der f.eks. er varslet skybrud eller storm i dit nærområde.
På Forsikringsvejret.dk kan man også finde en række konkrete råd til, hvordan man forebygger skader på sit hus som følge af hårdt vejr. Samme med varslingsfunktionen øger det chancerne for helt at undgå skader, hvilket både forsikringsselskaberne og den enkelte boligejer har gavn af.