Stadsbyggnadskontoret fremstiller og indkøber geodataprodukter over Göteborg Kommune. Hele kommunen flyvefotograferes med en 2 årig cyklus som grundlag for ajourføring af kortdatabasen. Samtidig får kommunen også fremstillet farveortofotos, som finder meget stor anvendelse til administration, arealanvendelse og analyser, som kortreference og til illustrative formål. Alle fly- og ortofotos arkiveres for at tjene som tidsdokument for fremtidige behov.
Historisk dokumentationHistoriske billeder og ortofotos anvendes af Stadbyggnadskontores planlæggere, eksterne virksomheder og akademiske institutioner. Derfor er det for Göteborg Stad et magtpåliggende at få billeder af god kvalitet, der kan lagres permanent for eftertiden.
Forlængelse af et mangeårigt samarbejdeOpgaven falder i forlængelse af et mangeårigt samarbejde mellem COWI og Göteborgs Stad om en række geodataydelser, bl.a. flyvefotografering og ortofoto. COWI blev valgt blandt 4 tilbudsgivere med det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på kriterierne pris og kvalitet (ressourcer, kvalitetssikring og produktionsplan).