Hjem / Skip Navigation LinksProjekter / Industri og energi / Energi / 120 MW vindmøllepark i Egypten

120 MW vindmøllepark i Egypten 

COWI beregner CO2-fordelene, når nyt projekt føjer endnu flere vindmøller til parken ved Egyptens kyst mod Det Røde Hav. Den bæredygtige energi erstatter strømproduktion med blandt andet kul og naturgas. 
 Foto: COWI/ABR.
COWI beregner CO2-fordelene, når nyt projekt føjer endnu flere vindmøller til parken ved Egyptens kyst mod Det Røde Hav. Den bæredygtige energi erstatter strømproduktion med blandt andet kul og naturgas.
Danmark køber CO2-kreditter, når yderligere 142 dansk-finansierede vindmøller skyder op i en egyptisk ørken i 2010. COWI beregner CO2-besparelsen i det bæredygtige Danida-projekt.

Den øde og forblæste ørkenstrækning på Egyptens østkyst ud mod Det Røde Hav egner sig perfekt til at producere energi. Egypten har derfor bygget en stor vindmøllepark, som blandt andet Danmark har finansieret. Zafarana I og II-projekterne tilføjede i sin tid 30 MW, og nu vil 142 ekstra vindmøller bidrage med yderligere 120 MW, så vindmølle-parken får en samlet kapacitet på 305 MW.

COWI har været Danidas rådgiver på alle tre projekter, og står nu også for den såkaldte CDM-beregning på Zafarana III. CDM-beregningen viser CO2-fordelene ved projektet som alternativ til Egyptens eksisterende strømproduktion med blandt andet kul og naturgas.

CO2-reduktion i 21 årDet er anden gang, at vindmølleparkerne ved Zafarana også indebærer et CDM-projekt, der er en forkortelse for Clean Development Mechanism. Det første CDM-projekt i Zafarana-parken var et japansk finansieret projekt. COWI benytter FNs opgørelsesmetode til at beregne, hvor mange tons CO2-reduktion det nye projekt medfører.

Med en gennemsnitlige vindhastighed på over 9 sekundmeter i ørkenen ved Zafarana producerer vindmøllerne bæredygtig strøm uden CO2-udledninger og sparer dermed det hidtidige udslip af drivhusgasser fra termiske kraftværker. Når alle 142 nye vindmøller står klar, vil den nye vindmøllepark spare 23.000 tons CO2 om året og Zafarana III forventes at kunne levere CO2-kreditter i 21 år.

Danmark køber CO2-kreditterEgypten tilsluttede sig Kyotoaftalen i 2005, men er indtil 2012 fritaget fra aftalens forpligtelse til at begrænse sin udledning af drivhusgasser. Danmark har derfor indgået aftale med Egypten om at købe en andel af klimabesparelsen som CO2-kreditter sådan som FNs Kyotoaftale giver mulighed for.

COWI er involveret i hele processen med at opføre Zafarana III og står for både projektdesign, udbud og den efterfølgende overvågning af projektets gennemførelse. Tidligere har danske Vestas blandt andet leveret vindmøller til parken, og til Zafarana III producerer det spanske firma Gamesa Eólica.

SIDST OPDATERET: 18.08.2011