CSR-profil for Sørup Herregaard 

Foto: damsgaard-flickr
COWI rådgiver små og mellemstore virksomheder om CSR og bæredygtighed. Vi har hjulpet Sørup Herregaard med at udarbejde en CSR-profil.

Profilen giver kunder og samarbejdspartnere svar på, hvordan Sørup Herregaard arbejder med social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, og hvilke mål de har sat sig for det kommende år. 

Krav om bæredygtighed

Lige som mange andre små og mellemstore virksomheder oplever Sørup Herregaard, at kunderne er begyndt at spørge til, hvordan de arbejder med bæredygtighed.

Offentlige og private virksomheder er i øjeblikket ved at indarbejde krav om bæredygtighed i deres indkøbspolitikker. Det betyder stigende krav til alle leverandørerne.

Det er som svar herpå, at Sørup Herregaard som et første skridt har valgt at udarbejde en CSR-profil.

Reducerede driftsomkostninger
Som tillæg til CSR-profilen har COWI screenet Sørup Herregaards el-, vand-, varme- og affaldsforbrug, så det blev tydeliggjort, hvor og hvordan forbruget vil kunne nedbringes.

COWI har ligeledes rådgivet Sørup Herregaard om, hvordan CSR kan bruges til at skabe mere attraktive arbejdspladser, reducere omkostninger, minimere ricisi og skabe innovation.

Med afsæt i CSR-profilen har Sørup Herregaard både skilt sig ud blandt konkurrenter og reduceret sine driftsomkostninger.

 

SIDST OPDATERET: 13.12.2011