Byanalyse i Region Syddanmark 

Foto: COWI
Den regionale udviklingsplan i Region Syddanmark tager afsæt i en vision om "det gode liv". COWI samlede viden til regionens og kommunernes indsats for at fastholde og tiltrække borgere.

Indgangsvinklen til analysen var utraditionel. Byerne betragtes som varer og borgerne som kunder.

Målet var at give kommunerne et inspirerende grundlag for fremtidig strategi- og politikudvikling.

Byernes unikke kvaliteter
Der er fokus på at udvikle de enkelte byers unikke kvaliteter, og analysen giver et billede af 30 af regionens byer med hensyn til job og uddannelsesmuligheder, omgivelser, bymiljø, byliv og byernes service- og kulturtilbud, byprofil samt image & brands.

På kundesiden stiller analysen skarpt på livsstil, demografi og brugen af byerne.

Kommunerne involveres
Processen følges af et netværk med kommunerne og andre aktører.

Netværket har mulighed for at få indsigt i og debattere delanalyserne, som løbende offentliggøres på Region Syddanmarks hjemmeside.  

Grundlag for planstrategier
Analyserne giver kommunerne et inspirerende grundlag til fornyelse og udvikling af deres by- og boligstrategier, og kan helt naturligt indgå som inspiration for de nye planstrategier, til bosætningspolitikker m.v.

SIDST OPDATERET: 23.06.2011