Hjem / Skip Navigation LinksProjekter / Økonomi, management og planlægning / Økonomiske analyser og metoder / Borgernes præferencer for kommunale serviceydelser

Borgernes præferencer for kommunale serviceydelser 

Foto: Steen Petersen/dkbilleder
 
COWI har gennemført en omfattende undersøgelse af, hvilke ønsker borgere og brugere har til kommunernes serviceydelser.

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, ønskede at afdække borgernes og brugernes præferencer for kommunale serviceydelser på tværs af kommuner og inden for forskellige serviceområder.

Denne viden er vigtig, når kommunerne fastlægger budgetter og tilpasser serviceniveauerne til borgernes præferencer.

Når de kommunale serviceniveauer matcher borgernes præferencer, bliver borgere i kommunerne mere tilfredse.

Valg mellem servicepakker
Serviceydelser inden for børnepasning, skole, praktisk hjælp til ældre samt vej- og affald er de områder, som er dækket af undersøgelsen.

De mange tusinde borgere, der deltog i undersøgelsen, blev ved hjælp af den såkaldte stated preference-metode stillet over for en række hypotetiske valgsituationer.

Her skulle de vælge mellem forskellige sammensætninger af servicepakker, der hver indeholdt forskellige serviceydelser og en tilhørende pris.

Denne specielle teknik gør det muligt at beregne borgernes prioritering af forskellige serviceydelser.

Værktøj viser præferencer
Kommunalpolitikerne vil kunne bruge denne viden om borgenes præferencer til at sikre, at serviceniveauet i større udstrækning afspejler borgernes ønsker.

Som afslutning har COWI formidlet resultaterne til de deltagende kommuner og udarbejdet en værktøjskasse, som kommunerne kan bruge i deres videre strategi for serviceydelser.

Værktøjet kan supplere borgerhøringer, paneler og budgetprocessen.

 

SIDST OPDATERET: 14.12.2011