For mange bliver drømmen desværre knust, fordi de bliver fanget af menneskehandlere og holdt under slavelignende forhold. Siden 2005 har COWI hjulpet Danida og partnere i Hviderusland, Moldova og Ukraine med at bekæmpe dette alvorlige brud på menneskerettighederne.
Programudvikling
Hovedformålet med det danske program mod menneskehandel er at forhindre handlen og beskytte dens ofre. Gennem besøg i de tre lande kortlagde COWI i en rapport omfanget af menneskehandlen, hvilke behov der er for dem, der er i risikogruppen og for dem, der er blevet handlet, og lavede en oversigt over, hvilke organisationer, der arbejder med at bekæmpe fænomenet. Baseret på denne kortlægning udarbejdede COWI et støtteprogram, der nu bliver implementeret i de tre lande. Programmet omfatter:
Forebyggelse
Der bliver skabt opmærksomhed om problemet ved at informere i skoler, ungdomsklubber og andre undervisningssteder. Hvis børn og unge er klar over, at problemet eksisterer, kan det hjælpe dem til at styre uden om menneskehandlerne.
Beskyttelse
Der ydes økonomisk støtte til rehabilitering og reintegration til dem, som allerede er blevet handlet, og som har været heldige at komme tilbage til deres hjemland.
Retsforfølgelse
Kapaciteten opbygges hos de relevante myndigheder. Især trænes grænsevagter og politiet i, hvordan de kan kende et offer og hvad de kan gore for at hjælpe dem.
Anden fase
Programmet er nu i sin anden fase og fortsætter til 2011. COWI er fortsat involveret og yder kvalitetssikring af projektet.