Et forbrændingsanlæg skal erstatte den nuværende losseplads. Den beslutning har bystyret i Dublin truffet i tråd med EU's ønske om at nedsætte mængden af deponering af biologisk affald i Europa. COWI har foreslået to forskellige typer anlæg og bistår myndighederne med data om blandt andet deres konkrete klimapåvirkning og energiudbytte.

COWIs data, baggrundsviden og argumenter bruges i politikernes beslutningsgrundlag og i forbindelse med en grundig offentlig høringsprocedure om det planlagte forbrændingsanlæg.

Fra affald til elAffald fra private husholdninger eller erhvervsvirksomheder i Dublin skal ende på enten et forbrændingsanlæg eller et mekanisk-biologisk anlæg med produktion af blandt andet biogas. Affaldet skal i første omgang omsættes til elektricitet, men på længere sigt ønsker myndighederne i Dublin at udnytte energien mere effektivt ved at etablere et kollektivt fjernvarmenet.

COWI har undersøgt, hvor meget CO2 man sparer ved de to løsninger. Beregningerne er foretaget ud fra den forventede sammensætning af affaldet og dets indhold af biogent og fossilt kulstof. Derudover har COWI sammenlignet effekten ved, om man fremover kan undvære henholdsvis kul, olie eller naturgas som brændstof, når man udnytter energien i affaldet.

Forbrænding bedst på sigtCOWIs undersøgelser viser, at bioforgasningsanlægget har flere fordele på lang sigt. Forbrændingsanlægget er dog den bedste løsning i anlæggets samlede forventede levetid på 30 år. Desuden vil fordelene ved forbrænding forøges betragteligt, hvis forbrændingsanlægget senere bliver tilkoblet et fjernvarmenet.

Samtidig med etableringen af forbrændingsanlægget arbejder man løbende med at udvide en separat indsamling af borgernes biologiske affald, så det kan blive komposteret.