En styrket organisationEffektiviseringen af miljøarbejdet i Region Hovedstaden krævede først og fremmest en styrket organisation. Det skete ved at nøglepersoner blev udpeget i alle relevante områder, og at der blev opbygget kompetencer og netværk samt sikret en bedre vidensdeling om 'best practices'.
Systematisk miljøarbejdeUdover en generel styrkelse af organisationen foreslog COWI, at et miljø- og energiledelsessystem blev etableret på alle sygehuse og institutioner således, at Region Hovedstaden kan styre ressourceforbrug, udledninger og andre bæredygtighedsparametre effektivt. Derudover skaber det overblik over besparelsespotentialer inden for energiforbrug, vandforbrug og kemikalier.
Handlingsplan for virksomheder og region
Implementeringen af miljø- og energiledelsessystemet skete på en række workshopper. Arbejdet i workshopperne mundede ud i en konkret handlingsplan for de deltagende virksomheder samt en samlet handlingsplan for Region Hovedstaden.
Miljø- og energiledelsessystemet forventes at blive rygraden i regionens virksomheders fremtidige miljøarbejde og skal lede virksomhederne i en bæredygtig retning.