Hjem / Skip Navigation LinksProjekter / Vand og miljø / Forurenede grunde / Miljø-geoteknisk og hydrogeologisk modning af Krøyers Plads

Miljø-geoteknisk og hydrogeologisk modning af Krøyers Plads

Foto: NCC
Krøyers Plads på Københavns havnefront skal byudvikles med eksklusive boliger og kontorer. COWI har – ud over byggemodning af grunden – leveret 360-graders rådgivning på projektet.

En nyfortolkning af de traditionelle pakhuse er på vej på Christianshavn, hvor NCC Property Development A/S vil bygge kontorer, erhverv og boliger på Krøyers Plads. Byggeriet, der er på ca. 20.000 m2, integreres i den omkringliggende pakhusarkitektur – dog med et moderne tilsnit og eksklusive materialer.

Optimering af byggegrube og omkostningerProjektet blev begyndt i foråret 2011, hvor COWI stod for jord- og grundvandshåndtering og bidrog til at optimere den næsten 6.000 m2 store byggegrube og modningsomkostningerne i forbindelse med at etablere byggegruben og sikre forsyningerne til og gennem projektområdet.

Gennem en tæt og proaktiv dialog med Københavns Kommune er alle tilladelser og projektgodkendelser kommet i hus i god tid i forhold til tidsplanen. Den tætte myndighedsdialog har ligeledes bidraget til en løbende optimering af jord- og grundvandshåndteringen, således at disse tunge poster belaster modningsbudgettet mindst muligt. 

Rådgivning hele vejen rundtCOWI har også stået for vindanalyser for at optimere det indbydende byrum, som vil udfolde sig under og omkring bygningerne – et byrum som vil blive et centralt samlingssted for byens borgere.

COWI står også for hovedparten af de øvrige rådgivningsdiscipliner såsom de bærende konstruktioner, kaj- og byggegrubeindfatning, grundvandshåndtering, geoteknik samt omlægning af infrastrukturen og trafikanalyser.

Miljømæssig certificeringCOWI har bidraget til den miljømæssige certificering af byggeriet, som alle NCC Property Development A/S's selvudviklede byggerier er kendetegnende ved. Miljøcertificeringen handler for NCC Property Development A/S om at mindske miljøpåvirkninger fra egne produktionsanlæg og byggepladser samt skabe løsninger, der bidrager til et godt miljø, komfortabelt indeklima samt et lavt energiforbrug.

Den integrerede rådgivning, som COWI leverer, er netop med til at sikre et byggeprojekt, hvor parametre som miljø, materialehåndtering og bygbarhed bidrager til et projekt af høj kvalitet.

Projektet er et i rækken af projekter, COWI har udført i samarbejde med NCC Property Development A/S. Andre projekter omfatter NNIT på 36.000 m2 i Gladsaxe, Flintholm stationscenter i Valby på 25.000 m2 og udviklingen af Herredscentret i Hillerød.

SIDST OPDATERET: 26.01.2016