Digital dataudveksling
COWI har etableret omfattende geodatabaser, der dækker store dele af Danmark og mange andre dele af verden. Data bliver leveret elektronisk fra andre boreentreprenører og importeret til geodatabaser sammen med data fra COWIs egne borerigge og laboratorier. Anvendte dataformater inkluderer det danske Geoform-format samt det internationalt anvendte AGS-format. Med henblik på at sikre højest mulig datakvalitet arbejder kvalificerede medarbejdere tæt sammen med entreprenøren ved start af hvert nyt projekt. Elektronisk overførsel af data i standardformat muliggør hurtig og pålidelig dataudveksling mellem alle involverede parter.
Præsentation af data
COWI har udviklet ekspertise indenfor bearbejdning af store datamængder, for korrelationer af jordtypers egenskaber samt opsætning af rumlige (3D) geologiske modeller. Diverse CAD-applikationer og programmer som MapInfo, Grapher og Surfer bliver brugt til at præsentere data i diagrammer, på oversigtsplaner, geologiske/geotekniske længde- og tværprofiler samt konturerede planer af tykkelser eller overside/underside af en given aflejring.