Geotekniske medarbejdereCOWI har mere end 130 geoteknikere. Heraf er de 80 fordelt på 7 grupper i Danmark. Mere end 50 geoteknikere er permanent ansat på kontorer i fortrinsvis Mellemøsten, USA og Sverige.
I Danmark er de geotekniske grupper placeret på COWIs kontorer i Lyngby, Århus, Aalborg, Odense, Holstebro og Vejle. Grupperne har egne borerigge og udfører borearbejde for geotekniske, hydrogeologiske og miljøtekniske opgaver. Alle rigge udfører forede og uforede snegleboringer i dimensioner op til 8". Flere af boreriggene har påmonteret CPT-udstyr.
Forsøg og databehandlingGrupperne råder over geotekniske laboratorier til at udføre alle standardklassifikationsforsøg samt specialforsøg som konsolideringsforsøg, trykforsøg og CBR-forsøg. Data behandles og udtegnes i GeoGIS eller Holebase, KeyHOLE eller gINT.
Tilsynsopgaver
COWI udfører tilsynsopgaver i forbindelse med blandt andet kontrol af udgravninger til:
- fundamenter
- ledninger
- veje og pladser
- indbygning af råjord og gruspude
- udførelse af rammede og borede pæle, såvel prøve- som produktionspæle.
COWI vedligeholder en stor database med registrering af alle de boringer, der er lavet i COWI, Kampsax og Geodan. Boreprofiler for tidligere udførte boringer kan rekvireres.
ISO-certificeret kvalitetssystem
Geogrupperne udfører funderingsprojektering af samtlige COWIs bygge- og anlægsprojekter såvel som for eksterne klienter. Grupperne udvikler til dels egne beregningsprogrammer men gør også brug af softwareprogrammer som f.eks. Abaqus, Plaxis, Spooks, Reward, M-pile og L-pile, Geo Studio, Group og andre.
COWIs kvalitetssystem inden for geoteknik er certificeret til ISO 9001.