Vibrationskortlægning for jernbaner
I første omgang benyttes en empirisk model udviklet af COWI til at identificere bygninger, der overskrider de gældende miljøkrav på den planlagte linjeføring. En ny og mere detaljeret beregning foretages for de identificerede bygninger, hvor man kigger på for eksempel fundament, type bygning og dæktype. Resultaterne præsenteres på et kort ved brug af GIS-værktøjer. Baseret på disse resultater kan den nødvendige længde af dæmpningstiltag bestemmes. Dæmpningstiltag kan så udbydes. Typisk er der mulighed for variation, da modelusikkerheden er 4 - 6 dB.
Kalibrering af modellen ved hjælp af målinger
For at forbedre modelleringen kan COWIs beregningsmodel kalibreres ved brug af lokale målinger. Disse målinger kan enten laves ved at bruge eksisterende jernbanetrafik eller ved at bruge COWIs seismiske vibrator i tilfælde af ny linjeføring.
Ofte udføres der støjundersøgelser parallelt med vibrationsundersøgelser.
Supplerende ydelser:
- Måling og beregning af vibrationer fra forskellige togtyper
- Vibrationsafværgeforanstaltninger
- Myndighedsbehandling og dispensationer
- Udarbejdelse af VVM
- Planer for håndtering af klager.