3D-landskabsmodel, præcision og hurtig afsøgning af fotopositioner
Ved at anvende digitale terrænmodeller kan vi under et møde vurdere den forventede synlighed af et projekt fra forskellige steder i landskabet og dermed på kontoret afsøge og udvælge mulige fotopositioner der udvælges til visualiseringer.
Det giver hurtigere levering til vore kunder, da vi har kortere responstid, når vejret er til at fotografere og vi har en stor sikkerhed for at få gode billeder.
Terrænmodellerne anvendes også ved udarbejdelse af selve visualiseringerne, hvor de sammen med indmålte referencepunkter på billederne, sikrer at visualiseringerne er retvisende.