Lovene kan have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for både grundejere og for ledningsejere - og for den sags skyld også for vejmyndighederne.
Som grundejer ved en privat fællesvej er der normalt pligt til selv at afholde udgifterne til vejens vedligeholdelse og drift. Ud over selve belægningen, kan det også være grundejernes pligt at vedligeholde afløbssystemet og stå for driften af belysningsanlægget.
COWI rådgiver om vejbidrag
Ved udvidelse af eksisterende offentlige veje kan kommunen i visse tilfælde pålægge de tilgrænsende grundejere at betale en del af omkostningerne (vejbidrag).
COWI foretager de nødvendige beregninger af vejbidrag og fordelingsnøgler for delingen af udgifterne mellem grundejerne. Vi kan desuden hjælpe kommunerne med de nødvendige forvaltningsmæssige afgørelser.
Særligt koncept udviklet af COWI
COWI har udviklet et særligt koncept, der kan bruges i situationer, hvor en kommune ønsker at overdrage driften af et belysningsanlæg på en privat fællesvej til grundejerne. Mange kommuner afholder - måske i strid med lovgiv-ningen - udgifterne til belysning på private fællesveje.