GIS til landbruget 

Foto: Niels Åge Skovbo
COWIs GIS-løsning til landbrugssektoren hedder AgroGIS. Applikationen er brugervenlig og er udviklet specielt til landmænd og landbrugskonsulenter.

AgroGIS er et digitalt GIS-værktøj til registrering af marker og underinddeling af marker i forbindelse med ansøgning om hektarstøtte fra EU, gødningsplanlægning, jordprøvetagning og jordbundsanalyse og andre administrative opgaver.


AgroGIS anvendes af mange landmændI Danmark har vi ca. 50.000 landmænd, som via Dansk Landbrugsrådgivning og lokale landbrugsrådgivere, efterhånden har fået GIS som et naturligt værktøj til indtegning af marker, gødningsplanlægning og udarbejdelse af VVM-redegørelser.
AgroGIS er i dag meget udbredt, fordi AgroGIS er med til at give overblikket over alle ens data, som visualiseres sammen med de digitale kort og deres tilknytning   til de enkelte marker.

Kobling til bedriftsløsningEn af de helt store gevinster for brugen af AgroGIS, er koblingen til Dansk Landbrugsrådgivning bedriftsløsning, så landmanden får overblik over, hvor meget gødning de enkelte afgrøder har behov for ifølge de allerede indlæste jordprøver.

Alle data samles i én applikation

Har man AgroGIS, er alt samlet i en applikation. Fordelen er, at man ikke skal tilkøbe ekstra moduler.

AgroGIS anvendes primært inden for områder som:

  • opmåling
  • indtegning og underinddeling af marker
  • angivelse af jordprøver (med og uden GPS); gødningsplanlægning
  • udarbejdelse af VVM-redegørelser
  • tematisering af værdier fra BLN (Bedriftsløsning) på markerne f.eks. afgrøder eller udbytte
  • etablering af naturplaner
  • positionsbestemt planteavl
  • indarbejdelse af offentlige landbrugsregistre
  • import af data fra PDA-indtastninger i marken
  • integration til Dansk Markdatabase.

SIDST OPDATERET: 15.02.2012