COWI er en af de førende kortlægningsvirksomheder i verden og vores forretningsenhed har international erfaring inden for landmåling, kortlægning, geografisk information, 3D-modeller og visualisering, GIS- og it-løsninger og areal- og rettighedshåndtering.
Vi leverer produkter og ydelser af høj kvalitet og anvender de nyeste teknologier som f.eks. storformat digitale kameraer, termografiske kamerasystemer, terrestriske laserscannere og Lidar-systemer til at udføre luftbåren laserscanning.
COWI udvikler GIS- og it-løsninger, som effektiviserer kundernes anvendelse af geografisk baseret information. Ved anvendelse af moderne it-værktøjer tilpasses løsningerne kundernes behov.