Digitale planer 

Foto: COWI
Odeum E-plan er et webbaseret værktøj til produktion og formidling af digitale planer.
Mere end 25 danske og grønlandske kommuner har allerede valgt at bruge Odeum E-plan til digitale kommuneplaner og sektorplaner.
COWI har udviklet Odeum E-plan, der er et webbaseret værktøj skræddersyet til produktion og formidling af digitale planer. Med Odeum E-plan bliver planerne lettilgængelige, dynamiske og brugervenlige.

Odeum E-plan giver mulighed for individuelt udformede løsninger, der ved hjælp af GIS gør det nemt for brugerne at søge informationer om specifikke ejendomme. Systemet indeholder også debat- og høringsfunktioner, der styrker borgerinddragelsen.

Mange anvendelsesmuligheder
Odeum E-plan er det oplagte valg til planer med geografisk baserede informationer. Systemet er bl.a. velegnet til kommuneplaner, trafikplaner, vandforsyningsplaner og andre sektorplaner.

Flere kommuner har allerede valgt at bruge Odeum E-plan til f.eks. grundsalg og planer for spildevand og vandforsyning. På sigt vil systemet også kunne håndtere lokalplaner.

Planproces fra ide til specifikation

COWI rådgiver om alle aspekter af den digitale planproces, og følger udviklingen fra idé og kravspecifikation til implementering og drift.

Vi afholder gerne seminarer om erfaringerne med digital planlægning og rådgiver om den til tider svære proces fra "papirplan" til hjemmeside.

Odeum E-plan kan bl.a. anvendes til:

  • Kommuneplaner
  • Lokalplaner
  • Trafikplaner
  • Affaldsplaner
  • Spildevandsplaner
  • Vandforsyningsplaner
  • Grundsalg

SIDST OPDATERET: 02.03.2012