COWI anvender en række værktøjer til at analysere trængsel på vejene. Vi råder over en stor flåde af køretøjer, der ved hjælp af GPS løbende registrerer fremkommeligheden på vejene, og vi har udviklet software, der automatisk omsætter disse data til trængselsmål.
Vi benytter også værktøjer til at analysere og simulere effekten af forskellige løsningsforslag.
Vi har kortlagt trængsel i større vejnet, på strækninger og i kryds, og i en lang række projekter for staten og kommunerne har vi foreslået og analyseret løsningsforslag. Vi har også arbejdet med forskning og udvikling på området.
Kørselsafgifter – et værktøj i fremtiden
Kørselsafgifter er et nyt og effektivt middel til at reducere trængsel og miljøbelastning på vejene.
COWI arbejder med alle aspekter af kørselsafgifter: systemkoncept, teknologi, organisation, trafikale og økonomiske analyser, finansielle modeller m.v.
For eksempel har vi for Skatteministeriet udarbejdet et beslutningsgrundlag for indførelse af grønne kørselsafgifter i Danmark.
For Københavns Kommune har vi analyseret trængselsafgifter i København, og for EU-kommissionen har vi analyseret forskellige europæiske koncepter for road pricing for lastbiler.