Trafikmodeller og trafiksimulering 

Foto: COWI A/S
Simulering i VISSIM
Trafikmodeller er et vigtigt værktøj til at beregne trafikale og miljømæssige effekter af trafikprojekter. Med simuleringsprogrammer kan man optimere afviklingen af trafikken.
Vurdering af trafikprojekter

Den måde, som vejene er udformet på i trafikprojekter, har stor indflydelse på trafikkens fremkommelighed, og den øgede trafik stiller store krav til løsninger, som på bedste vis kan afvikle trafikken.

Når man planlægger at lukke veje, omlægge bustrafikken eller ved nyanlæg, er det vigtigt at kunne vurdere konsekvenserne så præcist som muligt på forhånd.

Beregning af trafikale konsekvenser

COWI beregner trafikken og dens økonomiske og miljømæssige konsekvenser i alle faser af planlægningen.

Ved at bruge trafikmodeller kan vi vurdere de overordnede effekter af at ændre i vejnettet, udbuddet af kollektiv trafik, trafikken, befolkningens og arbejdspladsernes lokalisering og de trafikale målsætninger.

COWI opstiller simuleringsmodeller i VISSIM, hvor trafikafviklingen af forskellige projekter vurderes. I VISSIM kan både biltrafikken, kollektiv trafik og cykler vurderes.

Der opbygges endvidere simuleringsmodeller i VISSIM til at vurdere konsekvenser for fodgængere på f.eks. stationer, festivalpladser og i lufthavne. Specielle VISSIM simuleringsmodeller med analyser af både, fly og tog opbygges også i VISSIM.

Anvendte modeller
Vi anvender flere pc-baserede trafikmodeller for både kollektiv og individuel trafik, bl.a. VISUM, VISSIM, VISEM, EMME, OTM, CONTRAM og TRIPS/CUBE.

Modellerne inkluderer en grafisk brugerflade, der gør det muligt at præsentere input og resultater let og overskueligt. Simuleringsmodellerne kan præsentere trafikafviklingen i det modellerede område som korte 3D film.

SIDST OPDATERET: 17.01.2012