Trafiksikkerhed og kampagner 

Foto: Niels Iversen/COWI
COWI rådgiver vejmyndighederne om trafiksikkerhedsarbejde - fra udvikling til handlingsplaner og fra fysiske tiltag på vejnettet til adfærdsregulerende kampagner.

COWI udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner for mange kommuner. På baggrund af analyser, mål og strategier planlægger vi konkrete virkemidler, så målet kan nås med færrest mulige ressourcer.

Trafiksikkerhedshandlingsplanerne omfatter bl.a. fysiske tiltag på vejene og kampagner, der skal ændre trafikanternes adfærd.

Uheldsanalyser

I samarbejde med Vejdirektoratet og kommunale vejmyndigheder gennemfører COWI undersøgelser omkring trafiksikkerhed på basis af den officielle færdselsuheldsstatistik, sygehusregistreringer m.m.

Analyserne dækker både enkeltlokaliteter som de såkaldte sorte og grå pletter og generelle temaer som unge bilister, alkohol og hastighed, der skal følges op med kampagner og information.

Trafiksikkerhedsrevision og inspektion

Ti autoriserede trafiksikkerhedsrevisorer fra COWI assisterer vejbestyrelserne med trafiksikkerhedsrevision af trafikprojekter og inspektion af eksisterende veje.

Til inspektionerne har COWI udviklet et PDA/GPS-baseret registreringsværktøj, der sikrer ensartet og hurtig registrering af farlige lokaliteter.

Effektundersøgelser
Som led i evalueringen af anlægsprojekter gennemfører COWI før- og efterundersøgelser af trafiksikkerhed.

Hastighedsplaner og skolevejsanalyser

For at finde gode og sikre løsninger til skolernes nærområde udarbejder COWI hastighedsplaner og skolevejsanalyser i samarbejde med kommunernes forvaltninger, skoler, elever og forældre. Til analyserne har vi udviklet en GIS-baseret skolevejsmodel.

Cykeltrafik

COWI er involveret i en lang række projekter til fremme af sikker cykeltrafik, hvor målet er at overflytte biltrafik til cykel samt at sikre cyklisterne. Vi udfører ligeledes cykelstiprioritering og vej- og stiplaner for stat og kommuner.

GIS

Til vores planer bruger vi GIS-baserede kortlægninger. Uheldsdata, trafikdata og kort kan kobles og benyttes til f.eks. udpegning af sorte pletter samt til optegning af frekvenser.

Derudover bruger vi GIS i forbindelse med præsentation af feltregistreringer af vejforhold og trafik- og hastighedsmålinger.

SIDST OPDATERET: 18.07.2011