Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Vand og miljø / Miljø, sikkerhed og sundhed

Miljø, sikkerhed og sundhed

Foto: stock.xchng_coloniera2
COWI dækker det fulde rådgivningsspektrum inden for miljø, sikkerhed og sundhed. Kombinationen af disse ydelser skaber sammenhæng og mest mulig værdi for vores kunder.

Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed er nært beslægtede områder - og i mange tilfælde overlappende. Samlet håndtering kan derfor give overblik, effektivitet, motivere medarbejdere og sikre bæredygtige løsninger.

COWI har en meget bred ressourcebase på flere hundrede medarbejdere, som dækker disse områder. Vi har desuden stor styrke i projektledelse og i at integrere disse ydelser med ingeniørteknik og rådgivning i samfundsforhold og økonomi.

Vi trækker således på vores brede videnbase, når vi tilbyder vores kunder bæredygtige løsninger.

Kunderne og COWI

Vores kunder tæller danske og udenlandske virksomheder, myndigheder og organisationer. På virksomhedsområdet kan vores rådgivning rette sig mod alle faser af en virksomheds livscyklus fra etablering eller opkøb over drift til salg eller decommissioning og nedrivning. Og tilsvarende dækker vi alle faser i produkternes livscyklus fra vugge til vugge.

Vi kan mobilisere hurtigt over det meste af verden gennem vores internationale kontorer, projektkontorer og et meget stærkt net af samarbejdspartnere.

Nyeste viden Vi anvender nyeste viden og erfaringer sikret gennem vores egen udvikling, gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter og gennem effektiv videndeling på tværs af organisationen.

SIDST OPDATERET: 17.02.2014